Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Kammerherre C. St. A. Bille: Parlamentarisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
uafsættelig, hans Ministre kunne ikke røres af Kongressen, hverken
Senatet eller Huset kan opløses, og Konflikten kan kun afgøres
af en eneste Magt, nemlig det suveræne Folk ved næste Valg.
Hele det konstitutionelle Apparat af demonstrative
Lovforkastelser, af Bevillingsnægtelser, af Mistillidserklæringer, som holder
Parlamentarismen oppe i England, er ganske uforeneligt med det
amerikanske System og har vitterlig for alle været dette fra den
første Dag. Der forekommer i Amerikas politiske Historie
Rigsretsanklager og Finanslovnægtelser, men med disse har det altid haft
et særeget Sammenhæng, og Kongressen eller den oppositionelle
Part af den har ikke derved villet sætte sin Vilje i Stedet for
Folkets Vilje. Unionen er til sin Lykke bleven forskaanet for den
yderst farlige Kombination af Republik og Parlamentarisme.
Et andet Kærnepunkt i den engelske Forfatning er
Kronens Delagtighed i den lovgivende Magt; det er Regeringen,
som udarbejder og forelægger Lovforslagene, som forsvarer dem
i begge Huse, bekæmper og modtager Ændringer til dem og
endelig giver dem sin Stadfæstelse, som vel nu i Følge Tradition
ikke længere nægtes, men som den dog formelt har Ret til at
unddrage de af Parlamentet vedtagne Forslag*), og som i alt Fald
*) Hr. Holberg omtaler Side 96 i sin Bog. at Alph. Todd anfører et
Tilfælde fra 185b, hvor der blev truet med at anvende Veto imod et
Lovforslag, og hvor denne Trusel førte til, at det ændredes. Paa min
Forespørgsel har han haft den Godhed al oplyse mig nærmere om, hvori
dette Tilfælde bestod, og da det forekommer mig interessant nok til at
kendes, skal jeg her referere det. Der forelaa i 1858 for Parlamentet
en Victoria Station’ and Pimlico Railway Bill, som greb ind i visse af
Kronens Ejendomsrettigheder. Ministeren for de offentlige Arbejder,
Sir Benj. Hall var gaaet ind paa Loven, men under dens Behandling i
Parlamentet skete der et Ministerskifte, idet Lord Derby afløste Lord
Palmerston, og den nye Arbejdsminister, Lord John Manners, krævede
en vis’ Ændring i Loven, som Indbringerne af den modsatte sig.
Overhuset, hvor Lovforslaget da var. tillod Ministeren at lade sig
repræsentere ved Sagfører for det Udvalg, til hvilket Bill’en som alle private
Bills var henvist, og da det blev tilkendegivet (intimated), at
Regeringen vilde tilraade Kronen at bruge sit Veto imod Loven, med mindre
den ændredes, blev denne af Udvalget rettet i Overensstemmelse med
Ministerens Forlangende og fik derefter kongelig Stadfæstelse. Som man
vil se, er dette Præcedens ikke rent. Først var det en private Bill, om
hvilken der altid føres en næsten processuel Forhandling for
Udvalgene. Dernæst angik Tvisten en prætenderet Ejendomsret for Kronen,
og Ministeren var derfor in casu mindre en politisk Repræsentant end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
