Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Kammerherre C. St. A. Bille: Parlamentarisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hjørnesten. De engelske Budgetter lægge ikke an paa nogen
stærk Specialisering af Summerne; de enkelte Ministre have
indenfor Hovedposterne temmelig frie Hænder, og Parlamentet er selv
utilbøjeligt til at komme for langt ned i Detail’en, da dette vilde
gøre Arbejdet uoverkommeligt og desuden tage et Ansvar bort
fra Regeringen, som man netop ønsker, at den i Statstjænestens
Interesse skal have. Overskridelser af Bevillingerne ere meget
hyppige; kunne de ikke dækkes ved Besparelser paa andre Konti
— en revirement, som anses for fuldkomment beføjet og
konstitutionel — begæres der Efterbevilling (indemnity bili eller
supple-mentary grant), og i Kraft af det imellem Regeringen og
Parlamentet bestaaende Tillidsforhold vil denne ikke blive nægtet, men
skulde dette alligevel en Gang ske, vilde der dog ikke let heraf
opstaa nogen Anklage, ti en saadan betragtes som upraktisk, og
i det hele er i England Ministrenes juridiske Ansvar saa godt
som forsvundet og afløst af det politiske eller moralske. Efter
engelsk Opfattelse er Finansloven ikke nogen heldig politisk
Valplads, i Statens og det almenes Interesse foretrækker man, naar
man kan, at gøre den aarlige Bevilling til et neutralt Gebet.
Hos os er Finansloven nu bleven ikke blot det vigtigste Æmne
for Kampen imellem Regeringen og Folketing, men det eneste —
alt andet »slaas for Panden«. Det er en unaturlig og en
uholdbar Tilstand.
Den ’længe som uantastelig betragtede Regel, at enhver
repræsentativ Forsamling selv afgør Gyldigheden af sine
Medlemmers Valg, er man forlængst kommen bort fra i England. Man
har prøvet at lade hele Underhuset prøve Valgene og at lade
særlige Udvalg træffe Afgørelsen, men bestandig viste det sig, at
ikke Ret og Retfærdighed, men Partihensyn blev eneraadende.
Dette er en Skavank, som synes at hæfte ved alle
Repræsentationer, Og den fremtræder desto grellere, jo hidsigere
Partilidenskaben og jo mere demokratisk Valgretten er. I den
nordamerikanske Kongres og i Staternes Legislaturer har man lagt alt
»Hykleri« i den Retning til Side og vedgaar ganske aabent, at
man bruger sin Magt til at holde paa Vennerne og kassere
Modstanderne. Vi ere hos os komne ganske godt med paa den
samme Vej. Valgprøvelserne i Folketinget ere lidet opbyggelige,
og den Ugenerthed, hvormed man — herved stundum assisteret
af en beklagelig administrativ Langsomhed — forhaler disse Sager
Tilskueren. 1885. 10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
