Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Herman Bang: Teatrene (Januar)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
løshed og Viljesvaghed betager Publikum, fordi vi her i en Kvindes
Skikkelse se for os noget centralt i hele vor Tids Karakter.
Selve del besynderlige Skær af det demimondaine, der hviler over Oda
Nielsens Kunst som et let Lag af Rosapudder over en Kind — fortryller vort
Publikum. Mig er det trist at se Florizel gennem visse ulidelige Smaamanerer,
som „Damen* undgaar, saa at sige blive viet til Neergaard ved venstre
Haand. Men den enkelte formaar intet der, hvor Publikum fortrylles
uimod-staaeligl ...
––––-Om „Et Besøg* som Drama er her ikke Plads til at tale. Det
er det kunstnerisk fuldendte Udtryk for sin Forfatters Retning og Aand. Det
ejer vidunderlig Klarhed, og dets dramatiske Bygning er hævet over Dadel.
–––Pladsen tillader ikke at dvæle ved „Diane de Lys*. Fru Oda
Nielsen spillede sin store Rolle med Bravour. Kun under Diademet segnede
hun. Forestillingens Lyspunkt var og blev dog Hr. Martinius Nielsens Orev de Lys.
For første Gang slog den unge Skuespiller fuldstændig igennem. Ligesom med
ét Tag var alt blevet lagt til Rette hos ham: Diktionens vildsomme Traade
fanget til fast og tæt Væv; Ansigts-Bevægelserne gjort til lydige Budbringere
om Stemning og Lidenskab. Hele Apparitionen — en Smule „tysk* maaske —
virkede ved Autoritet og Ro ... En lykkelig Sejr — Bud om en lykkelig Fremtid.
Herman Bang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
