Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Højskoleforstander V. Ullmann: Johan Sverdrup og den norske Forfatningskamp. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lovens § 112 vedtaget en Grundlovsbestemmelse angaaende
Stats-raadernes Deltagelse i Stortingets Forhandlinger saa lydende: —
Ti er denne Bestemmelse gældende Grundlov for
Kongeriget Norge.«
Det var dette Forslag, der behandledes i Dagene den 7de,
8de og 9de Juni. Det var »9de Juni-Beslutningen.«
I Begyndelsen var der Vaklen nok i Stortingets Rækker,
og uden en Leder som Sverdrup havde vel ogsaa det hele gaaet
i Stykker. Fremfor alt gjaldt det at lodse Skuden sikkert frem
gennem Mellemforslagenes Skær, og de var mange og fristende.
Statsraadssagen havde jo denne sidste Gang haft 93 Stemmer
for sig og kun 20 mod sig, saa overtydede var selv mange
Højre-mænd bievne om Nødvendigheden af dens Gennemførelse. Det
havde ingen Vanskelighed været ved at faa alle Højremændene
blandt de 93 med paa en protesterende Mistillidsadresse mod
Regeringen, og et saadant Stemmetal havde jo taget sig helt
imponerende ud. Tænke sig, man havde baade Biskopper og
Skoledirektører med paa den, skulde ikke saa Regeringen blive
ræd og skyndsomst tage Flugten? Aa nej, Regeringen havde
gnedet sig i Hænderne af Fryd og sagt: »Var det ikke det, vi
vidste? Akkurat som i 1872! Kryber under Bordet og knibser
i Fingrene.« Nej det maatte være det første og fornemmeligste:
ingen Alliance med Højre enten de saa kaldes moderate eller
ikke. Men der var flere Skær end dette at undgaa. Ti ogsaa
inden Venstre var der dem, som vilde, at man skulde tale og
ikke handle, at man derfor skulde nøje sig med at overdrage til
Stortingets Præsidentskab at meddele Regeringen, at Stortinget
ansaa Statsraadssagen for at være Grundlov. Havde det Forslag
gaaet igennem, var der vel vanskelig blevet noget ud af alt det,
som siden kom. Hvordan kunde man have nedsat Rigsret paa
det Grundlag, at Stortinget havde én Mening, Regeringen havde
en anden? »Dette betyder ikke andet, end at nu vil vi bringe
en ny Diskussion i Stand med den anden Statsmagt. Jo, den
skulde have dejlige Udsigter! Har vi ikke nu forhandlet med
den anden Statsmagt? Er det tænkeligt, at paa den Vej noget
længere skulde vindes? Nej, der sker ingen Forandring, før den
anden Statsmagt ser, at vi er Mænd for at kunne handle, og
før den ser, at idet vi handler, har vi det aldeles overvejende
Flertal af det norske Folk med os. Del paabyder Agtelse, del
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
