Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Højskoleforstander V. Ullmann: Johan Sverdrup og den norske Forfatningskamp. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ner paa det dybeste forsyndet sig imod; det tilkom da
Sver-drup og hans Venner at hævde den i hele dens Renhed.
Ellers er det ikke Tilfældet dette, at Stortingsflertallet i
1880 ikke vovede at sætte Rigsret. Da det kom sammen dette
Aar, var der Tale blandt det om at besætte Lagtinget
udelukkende med Venstremænd, hvad godt kunde været gjort, uden at
Odelstinget havde mistet sit Venstreflertal. Det blev med Flid
ikke gjort, Lagtinget blev besat som før; ti Folkets Afgørelse
gennnem Valgene skulde fra nu af hævdes som det afgørende.
Ja, selv efter 9de Juni 1880 kunde godt Rigsret været nedsat,
hvis der ikke havde været andet i Vejen end Frygten for en
fældende Dom; Stemningen blandt det moderate Højre var den
Gang afgjort mod Regeringen, der var endnu en Mulighed for et
Mellemparti, hvad der senere ikke blev.
Under de tre Dages Debatter fra 7de til 9de Juni lykkedes
det altsaa Sverdrup, skønt syg og overanstrængt, at knytte
Venstre sammen med et Baand, som endnu ikke er brustet, og som
trods alle Meningsforskelligheder ellers ikke vil briste, saa længe
Kampens Maal er dette: Folkeviljen som det bestemmende i
Statslivet. Under aandeløs Tavshed gik Afstemningen for sig Kl. 11
om Aftenen den 9de Juni; 40 svarede nej, 74 ja, alle
Mellemforslag fra Venstres Side var tagne tilbage, ren og klar faldt
Afgørelsen. Og Jubelen ude i Folket var derefter. I denne
Aftenstund var der blevet et Folk i Norge, nu var Grundloven ikke
længere et Blad Papir, den var blevet Kød af vort Kød,
Folke-friheden var tilegnet i Bevidstheden, vi havde faaet et klart Maal
at kæmpe for, og over os suste »Begejstrings-Ørnen paa de brede
Vinger«. Det er saadant, man ikke oplever mere end én Gang i
sit Liv, Nogle Aar i Forvejen, under Virkningerne af den
midlertidige Reaktion i Midten af 70 Aarene, sagde Bjørnson i Mismod:
»Naar Bonden vaagner, vaagner han til Reaktion«. Nu tog han
offentlig dette Ord tilbage; Bonden var vaagnet, men til
Fremgang. Det store Folketog, 10,000 Mand stærkt, som drog ud til
Sverdrup i. hans Hjem for at takke ham for 9de Juni, var et af
Tegnene derpaa, men meget langt fra det eneste.
Slaget faldt i Begyndelsen bedøvende over Højre. »Det
havde jeg ikke ventet!« skal en af Statsraaderne have raabt.
Men snart begyndte man gensidig at hidse hinanden op; aldrig
havde man lidt noget Nederlag før, det var umuligt nu ogsaa,
bare hold ud. Regeringen nægtede at efterkomme Beslutningen i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
