- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
214

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Højskoleforstander V. Ullmann: Johan Sverdrup og den norske Forfatningskamp. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Del i Politiken før; ti at en og anden af dem havde været
Stortingsmænd, men var blevet kastede, er for stor en Bagatel
til at nævnes. Det var ogsaa paa Tide at bede Folk om at
forsage Politiken; ti Ministeriet gjorde ikke Mine til at ville gaa, og
det trak slemt op til Rigsret. Der havde ikke under hele
Forfatningskampen været noget, som havde vakt saadan
Forbitrelse som »Kristendomsopraabet«; ti trods de enkelte oprigtige
Sjæle, som var med paa det, struttede det formelig af Hykleri.
Det Ord »Kristendomsopraaberc blev nu Kendemærket for en
egen Art Højremænd, saadan de mest ondartede af Racen, og
det var og blev forgæves, alt hvad de i hundrede-tusendvis af
Smaabøger bad og besvor Folk om i Anledning af
Kristendommen og det radikale Parti, Kristendommen og Rigsretten,
Kristendommen og Myrmandsvæsenet, Kristendommen og det
ab-solute Veto.

Saa var da den Trumf spillet ud. Havde nu Højre flere
paa Haanden? Der lød nogle højst uhyggelige Ord om Statskup;
og Fremtiden synes just ikke at modbevise Muligheden af, at der
var dem, som tænkte sig dette som den sidste Trumf.

Man skal ikke kunne sige andet, end at Stortinget gik
frem med den største Besindighed og gav Regeringen det ene
Varsko efter det andet om, at endnu var det Tid til at ende
Striden paa fredelig Maade derved, at Regeringen gik af. Men
alt var forgæves. Stortinget besatte hele Lagtinget med
Venstre-mænd — Regeringen blev; det satte begge sine Præsidenter,
Sverdrup og Steen, ind i Protokolkomiteen, det Udvalg, der har at
gennemgaa Regeringsprotokolleme, med andre Ord, det samlede
Hovedsummen af Stortingets Styrke om Rigsretssagen, —
forgæves, Regeringen rørte sig ikke; Rigsretsdebatterne begyndte,
og ingen kunde tvivle paa, hvor det vilde bære hen, men midt
under Debatterne kom der fra Stortinget til Regeringen Forslag
om Kompromis paa Vilkaar af et Ministerskifte, — Regeringen
afslog Kompromiset, og der gik et Lettelsens Suk gennem det
hele Land, ti nu syntes man, Stortinget havde gaaet endog vel
vidt i Medgørlighed. Formodentlig har vel Regeringen opfattet
Kompromistilbudet som et Udtryk for ond Samvittighed hos
Venstre; naar man inden Højre kunde sammenligne Statsminister
Selmer med Jesus Kristus og Rigsretten med Pilatus’s Domstol,
saa kunde man unægtelig præstere det utrolige i Retning af
Misforstaaelser. Saa havde da ikke Odelstinget andet at gøre;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0224.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free