Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Højskoleforstander V. Ullmann: Johan Sverdrup og den norske Forfatningskamp. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vige tilbage for noget som helst, men fordi Broch havde været for
længe borte fra Landet og troede, det endnu var det samme
Land som før. I hans Tid havde Præsterne været en Magt i
Norge, og det indbildte han sig, overmaade fejlagtig, at de endnu
var, og derfor havde han sat sig i Hovedet, at der vilde ingen
Fasthed og Styrke blive i det nye Ministerium, med mindre det
fik en af de højkirkelige Præster til Kirkeminister. Dette lurede
Præsterne ham af, og da de »for Kirkens Skyld« dejlig kunde
samstemme med Morgenbladets Tanker og Planer, lagde de sig
om hver eneste Præst, som Broch henvendte sig til, og
bearbejdede dem saaledes, at den ene følte sig for gammel, den
anden for svag og den tredje jeg ved ikke hvad. Og dette skal
Præsterne have Tak for, ti saa længe arbejdede de, til Ministeriet
Sverdrup blev en Nødvendighed, og det norske Folk fik sin fulde
Vilje frem. Men »Morgenbladet« jublede og mente, at nu var
det forbi med alle Tanker paa de »Vanvidets Dage«, da
Venstre-mænd skulde kaldes til Roret. Og der arbejdedes, og der lavedes
Ministerlister, og der intrigeredes.
Men det var altsammen forgæves. Kongen havde indset,
at der var ham intet Valg aabent, han afviste al Indblanding fra
Højres Side og sendte to af sine Statsraader ned til Sverdrup i
Stortingets Præsidentværelse med Anmodning om at danne et
nyt Ministerium. »Vanvidets Dage« var komne. Og den klare
Sommermorgen, da Budskabet derom gik over Land og Strand
og Dalene rødnede af de norske Flag, da var der mangen norsk
Mand og Kvinde, som sang, slig som de aldrig havde sunget
Ordene før:
Alt, hvad Fædrene har kæmpet,
alt, hvad Mødrene har grædt,
har den Herre stille læmpet,
saa vi vandt vor Ret.
Ja, aldrig har vi set med saadan Glæde paa vort trefarvede
Flag med »Hjærtebladet det mørkeblaa« som den Dag. Nu
raaded de Nordmænd i Norge.
Og saa fuldbyrdedes i Løbet af nogle faa Dage alt det.
som der i Menneskealdre var kæmpet for. Alle »urokkelige
Overbevisninger« om det absolute Veto fik Lov til at staa
□krænkede, kun det blev sørget for, at de aldrig mere mod det
norske Folks Vilje faar Lejlighed til at træde ud i Handling.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
