Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Pastor M. Mørk Hansen: Om Sprogforholdene i de blandede Egne af Sønderjylland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
især naar han kan beraabe sig paa de nuværende dansksindede
Flensborgeres Tilslutning.
Alligevel tror jeg, at Forf. her for en Del gør sig skyldig
i den samme Fejl, som han med Føje bebrejder Biskop Martensen:
han skyder betydelig over Maalet. For det første er det nu ikke
sandt, at Flensborg behandledes som en fuldstændig tysk By,
gjordes »bundtysk«, »udleveredes uden Kamp til
Germanise-ringen* osv. Hr. Lauridsen glemmer ganske, at der i Flensborg
var og bevaredes en fri dansk Menighed, som under sin
dygtige Præsts Ledelse og ved Regeringens Pleje opnaaede en
blomstrende Tilværelse, og at der i Forbindelse dermed oprettedes
danske Borger- og Almueskoler, som efterhaanden talte
omtrent 550 Børn. Han glemmer ligeledes, at der i Flensborg
byggedes en blomstrende Latin- og Realskole (Reskript 23de
Sept. 1851) med baade dansk og tysk Undervisningssprog og
danskdannede, dygtige Lærere. Fremdeles, at den frie danske
Menighed (600 Familier) i Henhold til Reskr. 14de Maj 1840
havde dansk Forretningssprog. Endelig glemmer han, at en
betydelig Del af Nabosognene Adelby og Hanved, navnlig St.
Jør-gensby, Sønder og Nørre Hulvej og Duborg, indlemmedes i Staden,
medens de med Hensyn til Kirke og Skole beholdt deres
blandede Sprog. I Skolen i St. Jørgen var der over 100 Børn, i
Hulvejen med Bredebjærg 220 Børn og paa Duborg 60, som
havde dansk Skolesprog. Det er altsaa ganske urigtigt at
paa-staa, at Flensborg gjordes bundtysk; tværtimod! man stræbte ad
Frivillighedens Vej at bringe det oprindelige danske Sprog frem,
og dette lykkedes i det hele fortræffeligt. Derimod vilde de
loyale, plattysktalende Flensborgere ingenlunde have været
tilfredse, hvis man med Tvang vilde have berøvet dem deres
højtyske Kirkesprog. I den Henseende er jeg enig med Anmælderen
i »Dagbladet«, som med Styrke fremhæver, at »det vilde have
været det uklogeste af Verden«, hvis Regeringen ved et
Magtsprog havde brudt med det tilvante i den plattysktalende By og
have vakt en Storm, som den nedarvede Loyalitet vanskelig havde
staaet sig imod.« Undertegnede kan da ogsaa tale om Flensborg
af egen Erfaring, da Byen i 13—14 Aar var min Købstad, hvor
jeg desuden i Stændertiden boede i Maaneder og i den Tid
daglig kom sammen med de ledende loyale Mænd. Jeg er overbevist
om, at de fleste af disse bifaldt, at Regeringen skaanede
Borgernes tilvante Sympatier og Fordomme paa Sprogets Omraade,
riUkuerto. 1885. 1"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
