- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
252

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Frk. M. Pingel: Prinsesse Charlotte af Wales. III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Midtpunkt var en Løgnens Mester, havde tabt, først Lysten, saa
Ævnen til at skelne mellem sandt og usandt, og det Liv, der
førtes i Carlton-House, udelukkede paa en Maade Troen paa
andres Uskyldighed. Charlotte var vidende om de Historier, der
fortaltes om hende, og Dagen før sin Flugt havde hun i et
harmfuldt og veltalende Brev til Biskoppen af Salisbury forsvaret saa
vel sig selv som Miss Knight, der bar Ansvaret for hendes
Opførsel. Hun erklærer, hvad der fortælles om hende, for skændig
Løgn, og hun fordrer al blive troet, »ti indtil nu har ingen draget
hendes Ord i Tvivl.« Det har været en Lettelse saaledes at give
sin Vrede Luft overfor en Mand, der i Nødens Stund havde svigtet
hende, men hendes Skæbne blev den samme, og værgeløs, som
hun i dette Øjeblik var, gik hun mistænkt og bagvasket ud af
sin Faders Hus for i endnu langt større Ensomhed end den, hun
hidtil havde levet i, at græmme sig over sin sørgelige Lod. Og
blandt alle de Skuffelser, hun havde lidt, var maaske den bitreste
den, at hendes Moder saa villigt havde opgivet hende. Prinsessen
af Wales var omsider bleven træt af den haabløse Kamp, hun
Aar ud og Aar ind havde maattet føre mod sin samvittighedsløse
Ægtefælle. Hun var bestemt paa, i det mindste for en Tid, at
forlade England og stod af den Grund i Underhandling med
Regeringen, og ikke uden Frygt for, hvilke Forviklinger
Charlottes Flugt kunde bringe hende ind i, havde hun ønsket, at
hendes Datter godvilligt vilde vende tilbage til sin Fader.
Charlotte, der følte at Hensynet til hendes Moder havde været en
medvirkende Aarsag til den Kamp, hun nylig havde bestaaet, har
næppe tænkt sig Muligheden af ikke at blive modtaget med
aabne Arme, saa lidt som at blive opgivet uden Modstand; og
aldrig har vistnok Følelsen af Hjemløshed været større hos hende
end hin Sommermorgen, da hun i Fortvivlelse maatte forlade
Connaught-Place. I Slutningen af Maaneden tiltraadte Prinsessen
af Wales sin Udenlandsrejse, om hvilken Charlotte saa længe som
muligt blev holdt i Uvidenhed. Da hun fik Efterretning om, hvad
der forestod, blev hun til det yderste betaget; man gav hende
imidlertid Lov til at tage Afsked med sin Moder Aftenen før, hun
gik ombord paa det Krigskib, med hvilket hun begyndte sin
æventyrlige Rejse. Det var sidste Gang Moder og Datter saa’
hinanden.

Af det sørgelige Liv Charlotte nu førte, faar man atter et
klart Billede i de Breve, hun skrev til sin tidligere Korrespondent,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 16:59:55 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0262.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free