Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Frk. M. Pingel: Prinsesse Charlotte af Wales. III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skridt, hun vilde tage, saa’ hun med lykkelig Undren, hvorledes
hendes Vej blev jævnet, hendes Ønsker gættede og enhver Byrde,
der tyngede, løftet af hendes Skuldere. Paa Slottet Glaremont,
seksten engelske Mile fra London, tilbragte hun og Leopold
Størstedelen af deres Tid. Her samlede Charlotte sine gamle Venner
om sig, og i dette lykkelige Hjem vare de Vidne til, hvorledes
alt det bedste i hendes rige Natur tiltog i Vækst under Samlivet
med hendes Ægtefælle, hvorledes hendes Mangler forsvandt og
hvorledes Ønsket om at tækkes ham inden føje Tid havde
udslettet ethvert Spor af de sørgelige Forhold, under hvilke hun
var opvokset. De faa Breve, der ere bevarede fra Charlottes
Haand efter hendes Giftermaal, danne en Modsætning til de
tidligere som Dag til Nat. Hun er »den lykkeligste blandt de
lykkelige«. Men ligesom hendes Ungdoms mørke Bekymringer aldrig
havde gjort hende ligegyldig over for andres Lidelser, saaledes
var det som om Lykken netop skærpede hendes Deltagelse for
dem, der led Sorg eller Uret, en Deltagelse som efter deres
Sigende, der have kendt hende bedst, overgik enhver Beskrivelse.
Og medens hun trofast vedblev at pleje Venskab med dem, hun
havde elsket fra sin Barndom af, udslettede hun saa vidt muligt
af Erindringen den Uret, hun havde lidt, og søgte at vise i sin
Adfærd, at intet Nag fik Lov til at gro i hendes Hjærte. De
Rettigheder, hun havde vaaget over med saa megen Ængstelse,
var der ingen længere, der tænkte paa at krænke, og hun følte Glæde
ved-at vise Leopold, at hun satte større Pris paa at være hans
Hustru end paa at være Arving til England. Hun skrev sig
Prinsesse af Sachsen - Coburg og lod sine Tjænere bære det
coburgske ikke det engelske Livré. Stockmar, der boede under
Tag med de unge Ægtefolk, har skildret det Indtryk, Charlotte
gjorde paa ham. Han mødte hende med en klog Mands Mistro
over for en fyrstelig Person, tilmed Barn af saa tvivlsomme
Forældre, og hendes ujævne Væsen, der over for Folk, hun ikke
kunde lide, undertiden antog stødende Former, virkede uheldigt
paa ham. Men det varede ikke længe før han mærkede, hvor
ægte denne Natur var, og han forbavsedes tillige ved at sé den
Ro og Selvbeherskelse, der efterhaanden udbredte sig over hendes
Væsen. Der fortælles, at naar hun kom med sine alt for
voldsomme Udtalelser, plejede Leopold at dæmpe paa hendes
Heftighed ved at sige: »Doucement, ma chére, doucement,« hvorfor
hun spøgende kaldte ham Doucement. I Oktober 1816 skriver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
