Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Frk. Clara Bergsøe: Magdalene Thoresen: „Fra Midnatssolens Land“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men Baalets Flammer spiller ogsaa sin Rolle med i den
almindelige Dødningedans, og blot for at opnaa et forgæves Blik
af den Elskede maa Gille Parsberg bestige Heksebaalet.
Broget og malerisk glødende i Farven er Billedet af
Finpigen Ancha, naar hun iført Trylledragten sidder i Baaden,
kogiende baade Fader og Søn med dæmonisk Magt, medens Blikket
skyder Flammer, og det højrøde Horn krummer sig om Hovedets
Finhed.
Historien om Mina og Brødrene Vosvaag er noget bred,
falder lidt mattere, men dog hviler der mere karakteristisk Lune
over Beskrivelsen af dette Finna end man skulde tiltro
Forfatterindens mørke, lidt tunge Talent, ligesom ogsaa »Prøven« viser, at
hun med mild Haand kan føre en bevæget Fortid ind i
Ægteskabets omgærdede Havn.
Men alt i alt synes Bogens ejendommelige Interesse os at
ligge deri, at den, uden bevidst at være fulgt med Tiden, — saa
lidt, at Forfatterinden godt siden 70 kunde have siddet i Vardø
— og uden at føre i sit Skjold et eneste af de Vaabenmærker, der
kun altfor ofte have en paaklistret Karakter, alligevel ligesom
ubevidst munder ud i moderne Strømninger, ført dertil af
Forfatterindens egen Individualitet.
Disse Strømninger, der kun gaa ud paa at vise
Lidenskabens Psykologi, uafhængig af Tradition og Moral, sprede sig
ikke over noget vidt Felt, men deres Leje er dybt, og de rulle
af Sted med en intensiv Kraft, ikke satte i Gang ved ydre
mekaniske Aarsager, men kun drevne frem af Forfatterindens eget
Hjærteslag.
Dette giver dem en egen paalidelig Skønhed, en
dybt-farvet Inderlighed, og naar de i deres Fart rive bornerede Skranker
med sig, beklages det af ingen, og det er kun med kold
Nysgerrighed, man ser Vedtægternes Vrag fare af Sted paa de
lidenskabelig bevægede Bølger.
Bogens brede og storslaaede Ramme passer til dette
Indhold.
I Naturbeskrivelserne savner man maaske noget af den
Hvile eller klare Ro, der giver det hele Anskuelighed. Da Bogens
Titel er »Fra Midnatsolens Land« hvorfor da ikke, som
Modsætning til alt det mørke og vilde, dvæle bredt ved disse
forunderlige Nætter, som enhver rejsende, blot kommen lidt op i
Norge, faar en saa betagende Følelse af? Dette, at Tiden eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
