Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Cand. phil. J. Iversen: Tilgivelsens Sødme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skønt Kandidat med Laud var han ikke Teolog, hans Tro
var ikke quasi videnskabeligt søgt, men barnligt naivt fundet,
ikke tænkt men følt; han var ikke Kristen af Fag men af Trang,
han var snarere Munk end Klerk.
Og saa ejede han den i vore Dage sørgeligt sjældne, men
selv for anderledes tænkende respektgivende, ærefrygtvækkende
Frimodighed at turde sige: Kristus, ja endog: vor Herre Jesus
Kristus uden at genere sig og skule sky omkring efter en mulig
Spot; og han turde vidne om Helligaanden uden rødmende
ligesom at gøre en Undskyldning derfor.
Hvor mange tør det, og gør det? —
Det hellige Navn klang fra hans Mund som nypræget,
lødigt Guld, ikke som forslidte, skurrende, vanemæssigt og
rutinemæssigt misbrugte Regnepenge.
Saaledes var den gode Lavritz Glavsen, der nu sad ved sit
Stueorgel og indstuderede sin fremtidige Præstegernings Teknik.
Han nippede til den søde Kaffe, smækkede velbehageligt med
Tungen og messede videre:
»Derfor skulle 1 ikke bekymre Eder og si-ige: hvadskullevi
æde? og hvadskullevidrikke? eller hvormed skulle vi klæde os?
Efter alt saadant soge Hednin-ger-ne; li Eders himmelske Fader
véd, at I have alle disse Ting behov-hov-ov.«
Entredøren blev smækket i, saa Glasruden klirrede. Han
rejste sig og gik ud for at se, hvem det var. Ingen! — Det
foresvævede ham dunkelt, at nogen havde banket paa Døren.
Han saa ud over Trapperækværket. Der hørtes hurtige
Skridt dernede af en, som fjærnede sig.
Saa kastede han et hastigt Blik hen paa Knagerækken.
Borte! Den nye Frakke, hans Glæde, hans surt erhvervede,
hans smukke brune Frakke borte! Den hang der jo for et Kvarter
siden. Skulde den være bleven stjaalet? —
Ilsomt og uvilkaarligt greb han sin bløde, røde Plysches
Hat og stormede ned ad Trapperne.
Lidt henne i Gaden fik han Øje paa en ærbar, brun Frakke,
som nok kunde se ud til at være hans.
Han skyndte sig over paa det andet Fortov og stræbte at
naa paa Højde med Frakken, som ilede af Sted.
Hvor det var bitterligt koldt! At man kunde nænne at
stjæle noget, der var ham saa nødvendigt og dyrekøbt!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
