Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Cand. phil. J. Iversen: Tilgivelsens Sødme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Clavsen var paa en Gang glad over at have faaet alting
sagt og ængstelig for at de andre skulde have mærket Uraad.
Nu opdagede han, at Betjænten fikserede dem.
Noget maatte der gøres.
»Hm! Vil Du ikke ryge? Mit Cigarfutteral sidder i
Frakken.«
Brandt svarede ikke, han sad sammenknuget med bøjet
Hoved og lukkede Øjne, ventende paa Katastrofen, som han følte
svæve over sig.
Betjænten stirrede mistænksom paa dem.
»Han hører ikke godt, Stakkel,« sagde Clavsen nødtvungen
opfindsom til Betjænten og bød ham en Cigar ligesom for at
formilde ham.
»Det er, — hm! — det er en Barndomsven, Bekendt af
mig, jeg traf ham tilfældigt, ganske — uventet tilfældigt heroppe,
og saa, da han frøs, overlod jeg ham min Frakke lidt, — for jeg
havde det med Varme.«
»Han er nok ogsaa noget forstyrret i Hovedet; se, hvor
han sidder og ser ud!« sagde Betjænten.
»Ja, han er ikke rigtig klog, altid, nej, langtfra altid,«
skyndte Clavsen sig at indrømme.
Sporvognen standsede ved sin Endestation; Clavsen, der
var i den frygteligste Forlegenhed og ikke følte sig Situationen
voksen, naar han ikke kunde operere i Ly af Politistaven, og som
jo skulde have fat i Frakken, saa ingen anden Udvej end at tage
Brandt under Armen og invitere Betjænten til at spise Frokost
med i Kafeen lige overfor.
Han var ganske stolt over sit Mod og sin Snarraadighed.
Brandt tumlede samlingsløst og sløvt med den eneste
Tanke: hvad vil han gøre med mig? og fulgte uden Modstand.
De gik ind i Kafeen, hvor Clavsen bad Betjænten, der
navngav sig som Nerup, om at hjælpe hans Ven Frakken af, »han
er noget lam i Armene, Stakkel,« medens han selv gik for at
bestille Maden.
Brandt, der havde sultet i flere Dage, spiste med fortvivlet
Glubskhed; komme, hvad der skulde, han vilde dog først spise
sig mæt en Gang.
Clavsen betragtede ham medynksomt og tog sin genvundne
Portemonnaie frem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
