Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Dr phil. G. Brandes: Indtryk fra russisk Polen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
merat disse Ord paa Polsk: Lad os gaa sammen! Ja det
Regimente, Skolerne ere underkastede med Hensyn til Nedtvingelsen
af den nationale Ejendommelighed, indskrænker sig ikke til det
sproglige Omraade. I en Familie, jeg blev opfordret til at
besøge, var følgende hændt: Sønnen i Huset, en Enkes eneste Søn,
en Dreng paa 16 Aar, havde en Aften i Teatret paa sine
Kammeraters Vegne kastet en Krans til Helene Modrzejewska. Faa Dage
efter lod Skolebestyreren efter Ordre fra Undervisningsministeriet
ham kalde og erklærede ham, at han ikke blot havde at forlade
Skolen, men at fremtidig Adgang til hvilken som helst Skole i
Rusland var ham forment; del var Straffen, fordi han havde gjort
sig skyldig i en polsk Demonstration. Drengen gik hjem og skød
sig en Pistolkugle gennem Hovedet.
Man undrer sig maaske over, at Bestemmelser, der under
visse Omstændigheder drive halvvoksne Børn til Selvmord, blive
opretholdte, eller at saa uskyldige Ting som Kasten af en Krans
er forbudne. Men hertil er at svare, at i Warschau som
Regel alt, hvad der røber Kærlighed til Sproget, er forbudt.
Det er f. Eks., saa forunderligt det end lyder, forbudt at
give Menigmand Undervisning, idet der kun tør meddeles
Undervisning paa Russisk, som Menigmand ikke forstaar. Uvidenheden
er stor; kun en Femtedel af Befolkningen kan læse og skrive.
Selv for den fremmede, der kun bliver nogle Uger i Warschau,
er dette paafaldende; man ser aldrig der som andensteds en
Droskekusk læsende sin Avis, ja Kuskene kende i Reglen ikke
engang Tal; man nævner dem Gadenavnet, siger, saa snart man
er kommen ind i Gaden, »Tilvenstre!« eller »Tilhøjre 1« og giver
Tegn, naar der skal holdes. Paa Landet maa Uvidenheden om
alt bogligt være fuldstændig. Ikke des mindre skete det nyligt, at
en ung Dame, der paa sit Gods gav sig til privat at undervise
fire, fem Bønderbørn. fik et Tilhold fra Stedets højeste
Øvrighedsperson om straks at ophøre dermed, da han, som havde kendt
hendes Forældre, saare nødig vilde være Aarsag til, at hun blev
sendt meget langt bort, hvad upaatvivlelig vilde indtræde, i Fald
hun ved at fremture i sine Bestræbelser tvang ham-til at gøre
Anmældelse derom.
Saa tit velhavende og fædrelandselskende Folk have
ansøgt om Tilladelse til paa egen Bekostning at oprette polske
Landsbyskoler, have de.faaet Afslag, og da enkelte rige Polakker
tilsidst i deres Fortvivlelse over Folkets lave Civilisationstrin gav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
