- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
316

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Dr phil. G. Brandes: Indtryk fra russisk Polen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

nogen nævne Titlen — en velgørende Ting, naar man kommer
fra Tyskland.

Imidlertid har Forholdet mellem Herskab og Undergivne
ganske vist endnu noget asiatisk. Der finder i Brugen af
Tjæner-skab en ikke ringe Ødselhed Sted. I ethvert velhavende Hus er
der f. Eks. en Dørvogter, der sidder den hele Dag paa en Stol
i Porten, for at lukke den i Forvejen aabne Trappedør op. Man
fik aldrig ep Dansk til at sidde saa længe paa en Stol.
Paafald-en’de var ogsaa Tjænernes Tilbøjelighed eller Vane til vaagende
at oppebie Herskabernes Hjemkomst om Natten, selv om man
tillod dem at gaa i Seng. For nordiske Forestillinger var endelig
deres Ydmyghed overraskende. En polsk Tjæner kysser end ikke
paa Haanden, men paa sin Herres Ærme, og saa dybt stikker
Vanen paa denne Maade at udtrykke Taknemmelighed eller
Hengivenhed, at jeg gentagne Gange iagttog, hvorledes unge polske
Studenter førte Armen paa en Mand , de vilde vise Højagtelse,
til deres Læber.

Meget mere husholderisk end før er Polakken under
Fremmed-herredømmet næppe bleven, det skulde da være i Posen, hvor det
’tyske Forbillede gør sig gældende. Man ødsler med sin Tid.

Da der ingen Forsamlingsfrihed gives, da ingen Art Forening
er tilladt — den eneste Klub, som i Warschau fandtes, blev
opløst, da den for nogle Aar siden i en Forstad vilde forhindre nogle
Optøjer mod Jøderne, hvorimod Politiet ikke skred ind —, da
overhovedet alt offentligt Liv er forbudt, saa der end ikke maa være
50 Mennesker samlede i en Sal uden Politiets Tilladelse og
Opsyn, saa sluger den private Selskabelighed, som maa erstatte alt,
hvad der i denne Retning savnes, en uhyre Tid.

Gæstfriheden er meget stor og meget-smagfuld. En sjælden
Egenskab, som er Folket medfødt, er Takt. Det maa i denne
Sammenhæng være mig tilladt med Taknemmelighed at nævne
den Finhed, hvormed Gæstfrihed ved min Ankomst til Warschau
blev udvist mod mig selv. Man kørte mig til en stor, luxuriøst
udstyret Bolig med sjældne Malerier og Bøger; mit Navn stod
paa Døren; paa Skrivebordet laa Visitkort med min
Warschauer-Adresse; jeg havde til min Opvartning to Tjænere, der forstod
fremmede Sprog.

Gæstfriheden er en dybtliggende Egenskab hos det polske
Folk; den er sikkert forøget overfor fremmede fra den Tid af, da
der sjældent kommer fremmede til Polen, men Hovedaarsagen til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0326.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free