Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Dr phil. G. Brandes: Indtryk fra russisk Polen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hoven graver hans Grav; tæt flokkede om Mesteren lytte
Soldaterne til den kendte Melodi og mindes de bitre Dage, da de
sang denne Vise ved Fædrelandets Grav.
„Dog de hævede Hovedet, ti hvor ganske anderledes, hvor meget lysere
klinger del ikke — stærkere, i anden Takt, bringende et andet Budskab. Og
atter lod Mesteren sit Blik svæve hen over Strængene, flettende Hænderne
sammen og begge slog med begge Stave et Slag, saa kunstfuldt, saa mægtigt,
at Strængene klang som Malmtrompeter, og mod Himlen fløj hin navnkundige
Melodi, født af det helligste Haab, hin Triumfmarsch: „Endnu er det ikke ude
med Polen! Ikke saa længe som vi leve! Op, Dombrovrski! Til Polen!1 og
alle klappede i Hænderne, og „Op, Dombrowski!“ jublede det gennem Salen.
Og som studsede han selv over Virkningen, saaledes bævede Mesteren...*
Og bedækkende sit Ansigt, medens en Strøm af Taarer bryder
ud gennem hans Fingre, siger han til Dombrowski: »Ja, General!
du er den, paa hvem vi Litauere vente som Jøderne paa Messias,
du er den, hvem Sangernes Mund har varslet om!« og Digteren
tilføjer: »Saaledes talte han, den brave Jøde, han elskede sit
Fædreland som Polak.«
Dog medens der saaledes i Øjeblikket ikke findes
konfessionelle Spaltninger i russisk Polen, har der i de senere Aar
fundet en Partispaltning Sted af anden Art, nemlig den mellem
den positivistisk sindede Ungdom, der er tilbøjelig til at sætte
Sindenes Frigørelse som det højeste Formaal, og de katolske eller
dog med Katolikerne samarbejdende Patrioter.
Den katolske Religion har i Polen længe maattet synes
uopløseligt knyttet til den nationale Sag. Uden den katolske
Gejstligheds Indflydelse vilde det have været umuligt at holde det
store Flertal af Befolkningen, der er udelukket fra al højere
Kultur, fast forenet som en Nationalitet. Nu er den Vanskelighed
opstaaet, at de højest dannede ikke mere tro paa Katolicismen,
og at Ungdommens Førere se den eneste Mulighed for aandelig
Fremskriden i Kamp for den moderne Livsanskuelse mod
Fortidens. Man har med Uro spurgt sig, om ikke den polske Kultur
ved at vedligeholde det Forhold til Katolicismen, som f. Eks.
endnu findes hos den romantiske Skoles store Digtere Mickiewicz
og Krasinski, vil komme til at staa som forældet og overfløjet i
det europæiske Samarbejde, og enkelte fremragende Mænd, blandt
dem først og fremmest Swientochowski, have følt sig nødsagede
til at udtale sig om de religiøse Spørgsmaal paa en Maade, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>