Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Fru Anne Ch. Edgren-Leffler: Annie Besant
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kæmpende Kvinder finde sig en Plads indenfor den — nærmere
eller fjærnere fra Yderpunkterne.
En af Annie Besants Bøger hedder: »My path to atheism«.
Denne Titel betegner hele hendes Udviklingshistorie, ti den
religiøse Sandhedssøgen har været hendes Livs herskende Lidenskab.
Faa have søgt med saadan Alvor og Inderlighed, ja med saadan
Smerte som hun, og derfor maa man, hvad man saa end tænker
om de Resultater, hun er kommen til — følge hendes interessante
Livshistorie med Agtelse og Sympati.
Jeg saa’ hende første Gang paa et Diskussionsmøde i
Brad-laughs Forelæsningssal, »The Hall of Science«. Jeg husker ikke
længere, hvad Diskussionen drejede sig om, ti jeg var hver Uge
tilstede ved et eller flere saadanne Møder; jeg husker blot, at da
Mrs. Besants’Navn nævnedes mellem dem, der havde ønsket at
opponere mod Aftenens Hovedtaler, brød der pludselig en Jubel
frem blandt de tilstedeværende. De andre Opponenter havde talt
fra fler es Pladser, men da Mrs. Besant rejste sig, raabtes der fra
alle Sider: »Paa Tribunen! Paa Tribunen!«
Dirigenten gik fra Tribunen ned gennem Salen for at hente
Mrs. Besant og føre hende i Triumf op til den Hædersplads, som
Mængdens Vilje anviste hende.
Jeg havde hørt megen Tale om Mrs. Besant og hendes
Virksomhed blandt Arbejderne; jeg havde ogsaa læst adskillige
af hendes Bøger, men jeg havde intet hørt om hendes
Personlighed, og den Forestilling, jeg havde om hende, var, mig selv
ubevidst, paavirket af den gængse Fordom, at Kvinder, der
optræde saa djærvt og hensynsløst som hun, vanskeligt kunne være
æstetisk tiltalende.
Det var mig derfor en behagelig Overraskelse, da jeg nu
saa’ den unge Kvinde med det smukke, mørklokkede, let bøjede
Hoved ved Dirigentens Arn*i gaa frem gennem den ærefrygtsfuldt
iagttagende Mængde. Hun sprang op af de to-tfe Trappetrin til
Tribunen, løftede Hovedet, lod sine lidt nærsynede, dybtliggende,
ejendommelig uudforskelige Øjne glide hen over Forsamlingen og
begyndte saa med dæmpet, næsten undselig, men paafaldende
melodisk Stemme og et lille Smil: »Det var næsten ikke værd
at faa mig op paa Tribunen for den Smule, jeg har at sige.«
Det var første Gang, jeg saa’ hende. Jeg fik et stærkt
Indtryk af hendes Personlighed, men endnu ikke saa meget af
hendes Ævne som Taler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
