Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Fru Anne Ch. Edgren-Leffler: Annie Besant
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AH, den skønneste Røst, jeg har hørt i England, hvor Talens
Vellyd er saa paafaldende sjælden — udfolder sig i hele sit
Omfang, og Foredraget faar en mægtig Patos. Ligheden med
Brad-laugh grænser stundum næsten til det komiske. De have samme
ejendommelige Maade at forme- Munden paa — og de have begge
en ualmindelig bevægelig og udtryksfuld Mund — samme Illerhed
overfor Indvendinger eller Afbrydelser — kun at Mrs. Besant er
mere behersket —, samme Fynd og Snarraadighed i Repliken,
samme ætsende, blodige Vid, som altid véd at ramme
Modstanderens svageste Sted og efterlade ham i værgeløst Raseri.
Mrs. Besants Svar ere dog sædvanlig prægede af en vis ydre
Hensynsfuldhed — den dannede Kvindes høflige Form
—medens Bradlaugh let bliver grov. Men hos dem begge skælver
Harmen bagved Ordene, hos ham væbnet med Haanens tunge
Skyts, hos hende, med den fine Spots lettere og gratiøsere Vaaben.
»Mangelen paa Planmæssighed i Naturen« var Aftenens
Æmne. I Modsætning til de Kristnes Tro paa en fuldkommen
Verdensorden og en alt ordnende, alvis Plan, paa at Naturen ned
til de inderste Enkeltheder, er indrettet saa hensigtsmæssigt som
muligt, fremdrog hun en Mængde Beviser paa smaa
Ufuldkommenheder og Tilfældigheder indenfor Naturriget, der vidne
om det uophørlige Arbejde, gennem hvilket de lavere Former
udvikles til højere og mere fuldkomne.
Det er Mennesket, som har forbedret Naturen; det var den
ledende Tanke. Først efter et kæmpemæssigt Arbejde, under
hvilket Tusender ere segnede i Løbegravene, er det lykkedes
Menneskene at gøre umilde Landstrækninger beboede, og først gennem
Kulturarbejdet, o: ved Menneskets egne Anstrængelser, er
Mennesket blevet Menneske. »Mennesket er det brutaleste, mest
dyriske Væsen, indtil det har forbedret sig selv.«
Troen paa, at en Gud har skabt Verden, tilbagevistes med
en Haan og Spot, saa hensynsløs, at den dybt oprørte mig, som
aldrig før havde hørt en saadan Tone brugt om det Væsen, der
er Genstand for saa mange Millioners Tilbedelse og hellige
Ærefrygt. Det kulminerede i et Udraab, der slyngedes ud med
lidenskabelig Styrke: »Der er kun tre Ting at vælge imellem:
enten er eders Gud ikke til, eller han er dum, eller han er ond.«
Jeg vidste, at Mrs. Besant i sin tidligere Ungdom havde
været en inderligtroende Kristen, og jeg forlod Salen med en
Følelse af Uvilje mod en Kvinde, som var i Stand til saaledes at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
