- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
339

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Fru Anne Ch. Edgren-Leffler: Annie Besant

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

gamle Dame synes at have været en begavet Kvinde, der vandt
stor Indflydelse over Annies modtagelige Sind, og, varmt religiøst
bevæget som hun var, lagde hun ogsaa hos sit Plejebarn Grunden
til et stærkt overudviklet religiøst Følelsesliv-

Mærkeligt nok gik det paa ganske samme Maade med
Mrs. Besants første Tvivl som med Bradlaughs, hvem hun først
lærte at kende langt senere. Ligesom han, begyndte hun af
religiøs Iver et indgaaende Studium af Evangelierne og opdagede
derved til sin Undren og Rædsel, at de modsagde hverandre.

Det var ved Paasketid, at den den Gang 18aarige Annie,
greben af vemodig Ærefrygt ved Tanken om Kristi
Lidelseshistorie, besluttede ved Hjælp af Evangelisternes Fortællinger om
den minderige, hellige Uge at ville skrive en kort Beretning om
disse Dages Begivenheder, for at hun i Tanken nøjere kunde
følge den tilbedte Frelser paa hans Lidelsesvej. Hun gjorde fire
Rubriker for Matthæus, Markus, Lukas og Johannes og nedskrev
Side om Side, hvad hver af dem fortalte om denne Uges Dage.
Resultatet slog ned i hendes intet anende Sjæl med hele den
første Tvivls hjærteknugende Angest. Det lykkedes hende dog
snart at vise de Spørgsmaal, dette gav Anledning .til, tilbage med
den Tanke, at al Tvivl var Synd og Fristelse fra den Onde,
noget man maatte undfly og bede om Tilgivelse for, og det eneste
Spor, der efterlodes i hendes Sjæl, var en nedtrykkende Følelse
af, at der var Punkter i det, der for hende var det vigtigste paa
Jorden, som man ikke maatte tænke for nøje over eller søge at
klare med Forstandens rene Lys.

Tyve Aar gammel holdt Annie Bryllup med the Reverend
Mr. Besant. Hun havde paa denne Tid ingen Forstaaelse af, hvad
et Ægteskab egentlig vilde sige. Al jordisk Kærlighed var i
hendes Øjne Synd; hun elskede kun sin Frelser og havde intet
andet Ønske end at leve et Liv i hans Tjæneste. Hendes tidligste
Drømme vinkede hende til Nonnens Gerning, men næst efter dette
syntes det hende det helligste at være en Præsts Hustru. Præsten
var jo noget langt højere end en almindelig Dødelig; han var en
Slags Midler mellem Gud og Mennesker, næsten det
personificerede Kristusbegreb. Den sværmeriske unge Pige indtraadte
saa-ledes i Ægteskabet uden at føle sig knyttet til sin Mand ved
nogen personlig Følelse.

Vi faa af Selvbiografien intet direkte at vide om Mr. Besant.
Den, som en Gang var hans Hustru, afholder sig med fintfølende

Tilskueren. 1885. 23

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0349.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free