Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Fru Anne Ch. Edgren-Leffler: Annie Besant
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Han kom siden et Par Gange og besøgte den syge, og
efter en længere Samtale med Mrs. Besant gav han hende
Nadveren sammen med hendes Moder. Han forsvarede sin
Handle-maade med, at det var vigtigere at handle som en Kristen end
at tro selv paa det mest betydningsfulde Dogme, og at det, naar
man taler om det guddommelige, er unyttigt at strides om Ord,
der i ethvert Tilfælde kun have en jordisk Betydning.
»Den hellige Nadvere,« sagde han med sin milde Røst,
»har aldrig været bestemt til at adskille Hjærter, der længes mod
Sandheden.«
Mrs. Besant mindes med den dybeste Taknemmelighed
denne Mand, der bortjog Mørket fra hendes Moders Dødsleje og
gav hende Fred i hendes sidste Timer. Med fin Takt forstod
han ogsaa at forjage hendes Bekymring over Datterens Vantro.
»Husk,« sagde han til hende, »at vor Gud er Sandhedens Gud,
og at den ærlige Søgen efter Sandhed derfor aldrig kan
mishage ham.«
Det var først nogen Tid efter Moderens Død, at Annie
Besant lærte Bradlaugh at kende. Han havde hørt hende tale
paa et Møde om Kvindens Stemmeret og indsaa straks, hvor
nyttig en saa sjælden oratorisk Begavelse kunde blive hans Parti.
Han opsøgte hende og tilbød hende at blive Medarbejder af The
national Reformer og Medlem af The secular society, det store
Fritænkersamfund, hvis vigtigse Leder han var, og hvor hun snart
blev en af de mest yndede Talere.
Hendes første oratoriske Forsøg — ganske vist uden
Tilhørere — laa den Gang allerede langt tilbage i Tiden.
Det var medens hun endnu levede sit stille, tilbagetrukne
Liv i Præstegaarden. Hun var den Gang ved at lære sig selv
Orgelspil og plejede derfor at lukke sig inde i Kirken paa
Søgnedags Formiddage. Pludselig fik hun nu en uimodstaaelig Lyst
til at prøve sin egen Stemmes Styrke og til højt at udtale alt,
hvad der gærede i hende. Hun gik op paa den tomme
Prædikestol og mærkede med Overraskelse og Henrykkelse, hvor
velklingende hendes Stemme var, hvor let Ordene faldt hende paa
Læben, og hvor kraftigt hun kunde slynge dem ud over de
tomme Bænke, som hendes Fantasi befolkede med Tilhørere, der
vare anderledes grebne af hendes Ord end de halvsovende
Sognefolk om Søndagen af hendes Mands Prædikener. Paa hver eneste
Bænk saa’ hun Ansigter vende op imod sig i spændt Opmærk-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
