Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Fru Ina Lange: Smaafolk. I. Kajsa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bag sig havde han det blaagrønne Hav, naar han med
tunge, klodsede, vilde Gebærder dansede sin »Bagervals«, svingede
med de lange Arme og skraalede Slutningsstrofen:
»Hej, hej, Bagervalsen maa du aldrig glemme«.
Den unge Russer, som aldrig drak, ikke en Gang om
Søndagen, betragtede Finlændernes mærkværdige
brændevinsinspirerede Lystighed med et godmodigt Smil. Han vidste, at store
Jaska, en Østerbottner, aldrig sagde et Ord, naar han var ædru,
og at ingen Ting i Verden kunde faa ham til at spøge eller le,
allermindst at danse, naar han ikke var drukken. Store Jaska
var en stilfærdig smudsig, fredsommelig Fyr, naar han ikke havde
drukket, men Brændevin gjorde ham uregerlig og farlig. Alle
var bange for ham og hans blanke Kniv. Det første Stadium i
hans Rus var altid Dansen — fik han saa lidt mere i Hovedet,
blev der Slagsmaal og blodigt Haandmænge.
Et Par af Mændene laa altid paa Sygehuset om Mandagen,
forbundne og i Saarleber — undertiden maatte de føres til Byen,
for Politiet. Jaska havde »mærket« dem.
Ingeniøren havde for længe siden skilt sig af med ham,
hvis han ikke havde været saa stærk. I Teglværket arbejdede
han i Egenskab af Hest og trak selv det tungeste Læs Sand fra
Sandgraven, bar de færdige Teglstene ned til Stranden og
læssede dem i Skuden dernede. Han var en Jætte.
Mens han dansede, talte han altid paa Vers, improviserede,
snart henvendt til Kammeraterne, snart til Kvinderne eller til
Herskabet oppe paa Balkonen.
Alle var bange for ham. Ingen turde udsætte sig for hans
Vrede. Ingen vovede at forlade Pladsen, mens han dansede; det
kunde han ikke lide.
Disse store Jaskas Improvisationer var en Blanding af alt
muligt, naar han saadan var tre Kvart fuld. Der var hadefulde,
uforstaaelige Hentydninger til gamle Forurettelser, Klager over et
forspildt Liv, for hvis Ulykker han gav de store Skylden. Saa
var der Vers imellem af gamle Sømands- og Kærlighedsviser, i
Reglen opspædet med forskellige Tilsætninger af hans eget
Fabrikat.
Denne Aftenstund var det lutter Recitation. Han havde
opgivet enhver Form. Indholdet af Sangen var mere end
almindelig dunkelt Der var dog hist og her Strofer om Elskov og
Skinsyge. Han saa’ paa Kajsa, sukkede, skreg og slog om sig med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
