- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
376

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Om en Reaktion mod den moderne Stræben efter større sexuel Sædelighed. Af Forf. til „Forholdet mellem Mand og Kvinde“

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

virkelige Renhed ikke mindre end den blot tilsyneladende ogsaa
købes altfor dyrt, naar den medfører tærende Savn og al
Goldhedens og de kvalte Længslers Bornerthed.«

Hvor vidt Dr. G. Brandes deler den Opfattelse, han har
fundet hos Strindberg og Garborg, fremgaar ikke med Sikkerhed
af det citerede; men selv om han ikke skulde slutte sig til den
Reaktion, for hvilken han opstiller et Program — hvis jeg for
Nemheds Skyld maa bruge denne Betegnelse —, har dette, dels
ved at støtte sig til Forfattere som de nævnte og dels ved sit
Æmne, en saadan Betydning, at det fortjæner Opmærksomhed.

Reaktionen vender sig altsaa imod den Stræben efter større
sædelig Renhed mellem ugift^ Mænd og Kvinder, som fra
forskelligt Hold har gjort sig gældende ogsaa her i Norden, og den
gør det, fordi den anser denne Stræben for usand og usund,
eftersom der derved eftertragtes et Gode, der, hvis det blev opnaaet,
nødvendigvis maatte fremkalde et Onde, værre end det, der skulde
forebygges.

De Grunde, Programmet opstiller, kunne samles saaledes:
Det er urigtigt at prædike Kyskhed, fordi Valget ikke staar og
aldrig vil kunne staa mellem Kyskhed og Ukyskhed (skrøbelig
Dyd), men kun mellem Ukyskhed og unaturlig Last, og fordi af
disse to Ukyskheden altid er langt naturligere og sundere end
Lasten. End videre fordi Kyskhed (Afholdenhed i kønslig
Henseende) i og for sig er en Ulykke, en naturstridig Ting, der gør
Mennesket defekt og fordummer det.

Hvad der end kan siges om den til Grund for Reaktionen
liggende Synsmaade, kan den ikke kaldes ny. Enhver, der giver
sig af med Æmner som det foreliggende, vil kende den fra tidligere
Arbejder, saaledes bl. a. fra det Værk, som en anonym engelsk
Læge har udgivet og faaet oversat i mange Sprog, for at gøre
Propaganda for sin Lære om det farlige i kønslig Afholdenhed
og om Midlerne til at undgaa denne Fare uden at Verden bliver
overbefolket. Men enhver vil ogsaa let have faaet Øje for de
Vanskeligheder, der vilde opstaa, om Fordringerne til sexuel
Sædelighed slappedes; Vanskeligheder, som de oven nævnte
Forfattere næppe have overset, men som de synes at have omgaaet.

Det er nogle enkelte af disse Vanskeligheder, jeg her vil
paapege, efter først at have undersøgt, om nu ogsaa de opstillede
Sætninger ere fuldt holdbare. Paa Grund af den begrænsede
Plads, som et Tidsskrift byder, skal jeg indskrænke mig til at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 16:59:55 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0386.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free