- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
378

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Om en Reaktion mod den moderne Stræben efter større sexuel Sædelighed. Af Forf. til „Forholdet mellem Mand og Kvinde“

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

kan eksistere hos unge Mennesker. Allerede Programmet
forudsætter jo, at det store Flertal blandt de højere Stænders ugifte
Kvinder øve Askese; og om det samme end næppe gælder for
Flertallet af ugifte Mænd, er der dog ingen Grund til at antage,
at der ikke skulde gives adskillige yngre Mænd, der vare afholdende
uden at henfalde til Last, enten fordi de, optagne af ganske andre
Interesser end de kønslige, ikke foruroliges af Sanseligheden, eller
fordi de have valgt, ikke at ville ind i noget, som de anse for
usædeligt.

Selv om det imidlertid skulde kunne godtgøres, at Forholdene
under vor nuværende Samfundstilstand ere meget ugunstigere end
her forudsat, vil dermed endnu ikke være bevist, at Afholdenhed
er umulig uden onde Følger. Det er jo nemlig et stort
Spørgs-maal, om det er fuldt naturligt, at det sexuelle spiller saa stor
en Rolle som hos vor Tids ugifte; om det stemmer med Naturen,
at Kønsdriften vaagner saa tidligt og mælder sig saa stærkt. Om
Strindbergs Helt i »Dygdens Løn« hedder det: »Han var femton
år, den tidpunkt då kulturmenniskan år manbar och mogen att
ge lif åt kommande slägten, hvarifrån hon hindras af brist på
föda åt ungarne. Han stod sålunda i begrepp att inträda i det
minst tioåriga martyrium som den unge mannen har att genomgå
under strider mot sjelfsvåldiga naturen, innan han får tänka på
att förvärfva rättighet att uppfylla naturens lag.« — Allerede i
disse Yttringer (kulturmenniskan) ligger der maaske et Fingerpeg
paa, at Strindberg ikke anser det for ganske natursvarende ,• om
Martyriet skulde tage sin Begyndelse ved det femtende Aar, og
Dr. Brandes’s Ord: »lad Opdragelsen ved naturlig og utilsløret
Fremstilling af Kønsforholdene gøre sit til at tvinge Drifterne
indenfor naturlige Grænser« tyder ligefrem hen paa, at efter hans
Opfattelse er Drifterne nu om Stunder udenfor deres naturlige
Grænser. For det rigtige heri turde meget tale. Hele vor
Opdragelsesmetode, baade den aandelige og den legemlige; vor
Adskillelse af Børnene efter Køn i forskellige Skoler; vor Ordning
af den unge Mands og den unge Kvindes Stilling i Samfundet
arbejde i Forening med meget mere hen til at bringe baade den
mandlige og den kvindelige Ungdom ind i en erotisk Sfære, som
kun kan pirre Sanseligheden. Skulde det imidlertid nogensinde
lykkes at bedre disse Forhold, saa at Menneskene bleve baade
aandeligt og legemligt sundere, og Mænd og Kvinder vandt et
andet Syn paa hinanden end det herskende, vilde den Art af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0388.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free