Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Pastor Henning Jensen: Er Kristendommen konservativ eller radikal?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
faaet sit Samfundsideal realiseret. De Kristne er, eller skulde
være, Samfundets altid vaågne Samvittighed, og er det Bud skrevet
i deres Hjærte, saa bliver de det ogsaa.
Dette Bud danner ligesom Hovedhjørnestenen for den
krist-elige-ideale.Samfundsbygning, og alt det, som opføres paa denne
Hovedhjørnesten, staar selvfølgelig i nøjeste Sammenhæng med
det. Jeg skal kun gøre opmærksom paa Pauli storslaaede Lignelse
i 1 Cor. 12, hvor han sammenligner Samfundet med et Legeme,
hvor hver enkelt er et Lem, og Lemmerne »skulle have lige
Omhu for hverandre« og »naar ét Lem lider, lider alle Lemmer«.
Barmhjærtighed er derfor det kristelige Samfundsideals usvigelige
Kendemærke, og Samfundets Pligter overfor fattige og fortrykte
indskærpes mangfoldige Steder, saa det endogsaa synes, at naar
det kommer til Stykket, er det alene derefter et Menneske
bedømmes, Math. Ev. 25, 35 ff.: »Jeg var hungrig, l gave mig at
æde, tørstig I gave mig at drikke o. s. v. Som den almindelige
Regel, Samfundet har at rette sig efter, indskærpes Luc. 6, 31:
»Som I ville, at Menneskene skulle gøre mod eder, ligesaa gøre
og I mod dem«. Der gøres stadig opmærksom paa, at i et
kristent Samfund er Rigdom ikke Maalet, men Midlet til at fremme
det fælles Bedste. Stadig er det Mennesket der skal være
Hovedgenstand for Samfundets Omsorg, og adskillige Steder
ironiserer Jesus over Jødernes Omsorg for Dyrene, medens Menneskene
fik Lov at gaa for Lud og koldt Vand (Math. 12,. 9. Luc. 14, 1.).
— Hvad den sociale Anseelse angaar, gør Kristendommen
opmærksom paa, at der ikke bør gøres Forskel paa rige og fattige,
Rigdom og Fornemhed er ikke Maalestok for Storhed: i
Modsætning til »de der bære bløde Klæder«, der er i »Kongernes
Gaarde«, fremhæves Johannes d. Døber, Manden i
Kamelhaars-kappen som den største af de kvindefødte. Det er navnlig Apostlen
Jakob, der er meget slem mod de Kristne, der bruge
Personsanseelse; Jak. 2, 1 »Ti dersom der kommer en Mand ind i eders
»Forsamling med Ring paa Fingeren og skinnende Klædebon,
»men der kommer ogsaa en fattig ind i skidne Klæder, og I
»fæste Øjet paa den, der har den skinnende Klædning og sige til
»ham: Du, sæt dig her paa Ærespladsen, og I sige til den
»fattige: Du, staa der, eller sid dernede i Krogen, — gør I da
»ikke ubillig Forskel. I forhaane den fattige! Er det ikke de
»rige, som undertrykke eder og drage eder for Domstolene?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>