Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Beregner A. Andresen: Hvad er et Pund?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Land. Det er ham, vi kunne takke for Forordningen af 10de
Januar 1698, i Følge hvilken det danske Pund for første
Gang-blev skarpt og klart defineret, idet det blev fastsat til at skulle
udgøre Ve* af Vægten af en Kubikfod fersk Vand, eller med
andre Ord, at Vægten af en Kubikfod fersk Vand blev fastsat til
62 Pund. Tallet 62 blev valgt for at bringe det saa nøje som
muligt i Overensstemmelse med den da gængse Handelsvægt.
Som man ser, er det netop et uforanderligt Naturmaal, som Ole
Rømer her har tilstræbt at lægge til Grund for Vægténheden, og
i Virkeligheden klæber der, teoretisk betragtet, væsentlig kun én
Mangel ved det, nemlig den, at Vandets Temperatur ikke er
angivet, idet en Kubikfod Vand vejer forskelligt, om end kun lidt
forskelligt, ved de forskellige Varmegrader; idet det som ethvert
andet Legeme udvider sig, naar Temperaturen stiger, dog at det
til Forskel for andre Stoffer er tættest ved 4 Graders Varme efter
Hundreddels-Termometret, ved 4 Grader Celsius, som det kaldes,
eller ved 31/« Grad efter Reaumurs Skala, som vi benytte i det
daglige Liv. Men bortset herfra og under Forudsætning af, at en
Kubikfod var et fuldstændig bestemt Rummaal vilde et dansk
Pund altsaa være et ligesaa bestemt fastslaaet VægtmaaL
Kubikfoden — det vil sige et tærningformet Rum paa en
Fods Udstrækning i Længde, Bredde og Højde — er atter
afhængig af Fodens Størrelse; men hvad Foden angaar, henvises i
Rømers Forordning kun til de lovbefalede originale Jæmalener,
og den danske Fod antoges paa den Tid at være lige saa stor
som den rhinlandske, men uden at være knyttet til noget
Naturmaal. Her er der altsaa en anden Ufuldkommenhed, som man
først betydeligt senere søgte at raade Bod paa, nemlig efter at
Franskmændene paa den første Revolutions Tid havde optaget
Spørgsmaalet om Fastsættelsen af Længdeénheden i Forbindelse
med de øvrige Maal- og Vægténheder.
At finde et naturligt Grundmaal for Længdeenheden er en
af de vanskeligste Opgaver, der er stillet Fysikerne. Man har
væsentlig holdt sig til to Naturmaal, nemlig Længden af
Sekundpendulet og Længden af en bestemt Kvartcirkel paa
Jordoverfladen. Den hollandske Matematiker Huyghens, Ole Rømers
Samtidige, var den første, der foreslog at lægge Pendulet til
Grund, og hans Tanke blev i 1820 her til Lands benyttet af
Ørsted og Schumacher til at fastsætte Længden af den danske
Fod, idet Forordningen af 28de Juni 1820 bestemte, at et Pendul,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
