Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - E. Skram: Foraarsliteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elendigheds, og i sidste Tilfælde er det mere og mere tydeligt
Kirkens, han frygter, men bestandig er hans Tone stilfærdig som
hin Arbejdsmands, »der kørte videre med sin pibende Trillebør
saa rolig, stødt og sindig, som man med Billighed kan forlange,
naar Vejen fører lige til Fattiggaarden«.
»Stille Egne« er dog mere solbelyst end »Tøbruddet« var
det, Æmnerne har videre Grænser, men nogen Udvikling i den
kunstneriske Form er der ikke at spore. »Feltminder«,
»Skolemesteren«, »En Løvfaldsdag« og »Et Nødskud« er imidlertid
Fortællinger, som vejer til i Literaturen. Naar Elmgaard en skønne
Dag bliver sig ret bevidst, hvilket Fortrin han besidder fremfor
saa mange andre Forfattere i sit nøje Kendskab til det Liv, han
skildrer, vil hans Stil ventelig blive af samme solide Beskaffenhed
som hans Synsmaader synes at være det. Det højbenede vil
forsvinde og tilbage blive en Forfatter, der maler Bønder anderledes
end Exner.
»Et Brud« af Edvard Brandes er et mindre fejlfrit
Arbejde, end Reglen har været med de nu ikke faa Skuespil, der
foreligger fra hans Haand; til Gengæld er der mere Varme
frigjort deri, end vi hos ham er vant til at spore. Koger nogle
Forfattere de menneskelige Følelser over en blussende Ud, ligner
hans Kunst snarere den Afkølingsproces, hvormed man af
flydende Legemer frembringer faste.
Men Krystalliseringen er her ikke gaaet uforstyrret for sig.
»Et Brud« handler tilsyneladende om, at den unge Frøken
Elisabeth Reimert af pur Uerfarenhed forlover sig med sin
Religionslærer, der er 20 Aar ældre end hun, og at Faderen, Dr.
Reimert, lider Nederlag i den korte Kamp, han fører for at rive
Datteren ud af Præstemandens Arme. Det er Stykkets
Begivenhed, Bevægelsen i det. Men Dramaets virkelige Indhold er ikke
Præstens Sejer og den unge Piges Udlevering til Ægteskabets
Tugt bag Præstegaardens Mure, det er Forholdet mellem Dr.
Reimert og Elisabeths moderlige Veninde, Institutbestyrerinden,
Karoline Brorson, og saa Faderens Afsked med sin Datter. Det
forlovede Par er for lidet originale Figurer, til at Brandes har
villet betro dem sit Stykkes Skæbne, hvorimod Karoline og Dr.
Reimert som nyskabte Personer vel skulde have Kræfter nok til at
tage Ansvaret for Skuespillet paa sig. Han kalder sit Stykke »Et
Brud«. Der har mellem Karoline og Enkemanden Dr. Reimert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
