Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - E. Skram: Nogle Meddelelser om J. P. Jacobsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hvorvidt han fik dem, véd jeg ikke«. »Alle de Rejsende havde
en lille Seddel i Nakken med deres fortrinligste Gerninger her i
Verden«, men pludselig forvandledes de til Dyr, Planter, Stene,
Redskaber og mangfoldige andre Ting. »Jeg saa paa mig selv
for at se hvad jeg var bleven til, jeg var — mig selv. Jeg kunde
ikke selv se min Forvandling, formodentlig gik det alle andre
lige saa«. Her slutter »Besøget« i dette Hæfte for saa at
fortsættes i næste. Der begyndes med Skildringen af det forvandlede
Rejseselskab: »Her krøb nogle Mariehøns; jeg formodede, at det
var nogle pralende Karle, der da det kom til Stykket havde
maattet »bede om godt Vejr«. — Men nej — en Okse hviskede
mig i Øret, at det var Damer med plettet Ryg-te«. Som
Jacobsen har været glad over denne Vits! Videre hedder det:
»— Her sad en Bæver og søgte at tilkline mange Rør af
forskellig Størrelse, der førte noget sortladent, ildelugtende Vand
herned. Han fortalte mig, at Vandet var »Verdens Vrøvl« og
Leret »Fornuftens Ler«; men saa snart han havde tilstoppet nogle
store Vrøvlere, saa begyndte de smaa, naar de smaa vare
tilstoppede, saa begyndte pludselig en stor Vrøvler. »Det er et
evindeligt Vrøvl«, sagde han, og hvor bandede han ikke
Grundtvig — det var rædsomt«. Bæveren viser sig saa at være Sisyfus.
»Pludselig brød en Mængde store og smaa Rør ud. »Hvad nu?«
spurgte jeg; »Rigsdagsmøde«, lød Svaret«. Tantalus er en Mand,
der den million og elvte Gang forgæves har søgt Audiens hos
Pluto, og der fortsættes med *en Beretning om hvad Bagvaskerne,
de sladderagtige og Hængehovederne er blevet forvandlet til.
Fortællingen ender ugenert og brat med: »Ja nu i Øjeblikket husker
jeg ikke mere af alt hvad jeg saa; men kommer jeg senere i
Tanker om noget, skal jeg nok udvikle det for — for — den,
der gider høre det«.
Der er intet betydeligt i noget af dette, den Smule Spot,
der drives, er det daværende »Dagblads«, men der er dog et Par
Udtryk, som er selvstændig formet, og de »moderne Ideers«
Kontrabande stikker frem af Posen. Efter »Til Havet. II«, følger
»Pro og Contra. EtÆventyr«. Det begynder saaledes: »Og henne
i Lysthuset under de store Kastanietræer stod en Kurv med de
allerdejligste Frugter« o. s. v., en Begyndelse, der i alt Fald
bryder med de lærte Regler. Æventyret er en Andersensk
Samtale mellem Frugterne, om det var Ret eller Uret at plukke dem:
»Sludder Agurk« og »Skal vi saa være morsomme, sagde den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
