Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Docent Jul. Lange: Correggio. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sitrende gennem hver Figur, hver Form, hver Farvetone. At
Brudgommen kranser sin Brud, er et Træk, som Sydens Folk
kendte allerede i Oldtiden, som man kan se af Beskrivelsen af
Aétions Maleri af Alexanders Bryllup med Roxane. Gorreggios
Kristus er som en Slags italiensk Folkeheros — idealt opfattet,
men dog med nationale, ja provinsielle Træk —, som paa den
lyse, straalende Sommerdag rækker Kransen til den skønneste af
alle Kvinder, medens Ungdommen larmer og jubler. Og hun,
med Hænderne korslagte over det svulmende Bryst, og med det
bløde Blik vendt halvt drømmende til Siden, halvt opad, er som
en Rose, hvis Krone brister og springer ud og sender sin søde
Duft imod Himlen.
Endnu langt mere lyrisk uroligt er Maleriet af Marias
Himmelfart, som helt fylder Domkirkens Kuppel.
For neden, paa de lodrette Flader af Kuplens Tambour, har
Correggio malet Apostlene, som selv blive tilbage paa Jorden,
men se Maria blive optaget i Himlen. Der er næppe nogensinde
skildret en mere voldsomt hvirvlende Sjælsbevægelse, et stærkere
Sving i Følelsen end i disse Apostle. De bøje Nakken tilbage
og se opad i Beundring over Synets mageløse Skønhed, de
udbrede Armene med sønderrivende Længsel efter at følge den
salige til Himlen og med Angest for Adskillelsens sidste Øjeblik.
De holde Haanden op for Panden, blændede af Himlens Glans,
eller se ned i Kirken til Menigheden dernede, idet de pege opad.
Alt dette er storstilet og betydeligt; dog forekommer hin gamle,
knælende Evangelist i S. Giovanni mig mere at være en sluttet
Personlighed, disse mere at være aabne Kanaler for Følelsens
Strømning, Interjektioner, Udraabstegn. I dette senere Værk har
Correggio givet det bedste i de ganske unge Skikkelser: den
Kreds af gyldenlokkede, fintbyggede Drenge-Engle (uden Vinger),
som færdes paa Muren, der er malet som Baggrund for Apostlene,
holdende Virakskaaler eller svingende Røgelsekar eller tændende
Røgelse i Kandelabrernes Ild. Der er snoede Bevægelser,
Ansigter, som drejes hen over Skulderen, Øjne, som atter drejes til
den anden Side, Følelser, der ligesom - sno sig i Spirallinjer
gennem Figurerne, men en mageløs indtagende og bedaarende
Lyrik. Det er Festskikkelser, mindre betydelige, om man vil,
end Apostlene i S. Giovannis Kuppel, men varmere, gladere, mere
henrivende, atter paa sin Vis noget uforligneligt i Renæssancens
Kunst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
