Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Docent Jul. Lange: Correggio. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Udtryk, ynder man ikke at se saaledes, at Næsens Underflade
kommer til at spille en Hovedrolle i Trækkene, at man ser
uhindret ind i Næseborene, at Pandens Flade bliver usynlig osv.; og
en hel Figur, som man vil se for dens Skønheds og Karakters
Skyld, foretrækker man at se i dens fulde Udfoldning.
Hvad var det da, Correggio mistede Respekten for? Var
det alene for Kirkens Ideer og Skikkelser? Eftersom alle de Værker,
vi hidtil have omtalt, med Hensyn til Indhold og Anvendelse ere
kirkelige, kunde man forsøge at forklare Sagen saaledes, at
Correggio i sit Hjærte sagde farvel til Kristendommen. Efter moderne
Begreber om kristelig Inderlighed og Tro har han sikkert heller
ikke været nogen Kristen; men dermed er det ikke givet, at han
og den katolske Kirke, som han tilhørte, ikke skulde have været
meget vel tilfredse med hinanden1). I hvert Fald er dermed ikke
Sagen forklaret. Han opgav overhovedet Respekten for det
menneskelige i hele dets Omfang; og hvis der skal føres Proces
imod ham, kan den ikke anlægges særlig paa Madonnas eller
Johannes den Døbers eller Helgeners og Engles Vegne, men paa hele
Menneskehedens.
Var der foruden ham nogen af Renæssancens Kunstnere,
som særlig maa kaldes Emancipationens Mand, saa var det
Michel-angelo, som saa hensynsløst gennembrød den kirkelige Kunsts
Overleveringer. Men Mennesket er for Michelangelo bestandig
stort og imponerende, Indehaver af vældige Kræfter og
Muligheder; hans Figurer have ikke Respekt, men de indgyde den
baade ved deres Lemmers Kraft og ved deres Aands Alvor,
Styrke, Indignation. Men for Correggio bliver Mennesket noget
smaat og ringe, des mere, jo mere det gaar op i Lystfølelse;
til-sidst en ren Godtkøbsvare.
Dette kan iagttages lige saa fuldt paa hans Billeder af
den hedenske Mytologi som paa hans Kirkemalerier.
Det første af dem er hans herlige Ungdomsværk,
Freskodekorationerne i Abbedissens Spisesal i Nonneklosteret S. Paolo
i Panna (malede 1518). Om Hovedpersonerne i dette Værk, de
’) Vasari havde hørt om ham, at han levede „da bonissimo cristiano".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
