Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Docent Jul. Lange: Correggio. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I de følgende Billeder gaar han endnu videre i det erotiske.
Kvinden fremstilles nu ikke alene som i Antiope som
elskovvækkende, men selv som overvældet af erotisk Lyst, saaledes „lo“
i Wien, „Leda“ i Berlin, „Danae“ i Palazzo Borghese i Rom. Om
»Leda« og »Danae« meddeler Vasari, at de bleve malede for
Markgreve Federigo Gonzaga af Mantua, til at sendes som Gave
til Kejseren (Carl den femte). Deraf kan man slutte, hvad ogsaa
alle ere enige om, at de hidrøre fra de seneste Aar af Correggios
Liv, efter 1530. Overhovedet blev den Slags Billeder af Jupiters
Elskovs-Historier o. desl. næsten altid malede for Monarkerne og
de høje Herrer, der betragtede sig som hævede over
Samfundslovene og selv gærne optraadte som Jupiter lige over for Jordens
Døtre. Ejendommeligt for Æmnerne er det, at den mandlige
Elsker udelades, eller kun antydes, paa Grund af Jupiters
forskellige Forvandlinger. Billederne give altsaa blot Skildringen af
Kvinden i det erotiske Forhold, hvilket giver det hele en lettere,
fantastisk Karakter.
Gennemgaar man nu Rækken: Antiope, lo, Leda, Danae,
kan det ikke miskendes, at den kvindelige Figur bliver mere og
mere diminutiv, smaastilet. Om det udmærkede, der ellers er
ved Billeder som lo og Leda, forbeholde \i os senere et Par Ord;
her ville vi blot tillade os den Paastand, at Hovedfiguren paa
Leda-billedet, Leda selv med Svanen i Skødet, virkelig er paafaldende
glat og flov (endog uanset, at en nyere Maler har sat et slet
Hoved paa den, efter at det originale i forrige Aarhundrede var
udskaaret af Maleriet). Om Danae bruger Burckhardt de haarde
Ord, at hun maaske er Correggios »gemeinste« Figur af denne
Art, »fordi hun ikke en Gang er ret sanselig«. Herimod raaber
Meyer hæftig op, og saa vel han som Lermolieff1) og Richter
’) Pseudonymen Iwan Lermolieff =. den italienske Senator Giov. MoreUi,
i Zeitsehrift fur bild. Kunst, vol. X, 1875. Denne Forfatter har spillet
en Hovedrolle i de senere Aars kunsthistoriske Debatter om italiensk
Malerkunst, af hvilken han kender flere Partier nøjere end maaske nogen
anden. Han fører en sprudende Pen, aandrig, vittig og arrogant. Men
der er faa, der mindre end han forstaar i logisk Henseende „at gaa lige
ad et Brædt“ eller følge en bestemt Traad. Hans Ræsonnementer, som
han med haanlige Spark til alle formastelige Tvivlere udgiver for
Beviser, gøre et ualmindelig lidt beroligende Indtryk. Men han hører til
dem, som forud stemple enhver, der monne være af en anden Mening
end han, som en beklagelsesværdig Idiot; og det gør Indtryk paa mange.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
