Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Docent Jul. Lange: Correggio. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Perioder, da ogsaa den forholdsvis emanciperede sig. Den
subjektive Ild og Glød, som Renæssancen og fremfor alle Gorreggio
saa’ sitrende gennem Figuren, havde Antiken intet Øje for, lige
saa lidt i en lo eller Leda som i en knælende Munk. Og den
helt emanciperede Naturlighed var paa ingen Maade Antikens
Sag: for den Kunstner, der f. Eks. har udført den sovende
Ariadne i Vatikanet, vilde Correggios Antiope være en højst
besynderlig henkastet Klat af et Menneske, ligesom Ariadne
omvendt for Correggios Øjne vilde være unaturlig og tom: en
sovende Figur til at bukke for. Man vilde ikke paa noget Punkt
forstaa hinanden. Ikke alene Fidias og Polygnotos, men ogsaa
Apelles og Praxiteles vilde, hvis de saa’ Correggios Figurer, og
allermest Danae, spørge, om den Kunstner ikke vilde blive straffet
af Staten for Ringeagt baade mod Guder og Mennesker.
Der indtræder altsaa hos Correggio i Løbet af hans
Udvikling paa alle Punkter en stærk Forringelse af Menneskets
Værdi for Betragtningen. Hans Mennesker ere gennemgaaende
en langt ringere Slægt end Lionardos og Rafaels, Titians og
Michelangelos. »Hvis disse Mennesker bleve levende,« spørger
Burckhardt, »hvad havde man saa i dem?« Dette Spørgsmaal
træffer netop i Centrum af Sagen, idet det leder Tanken hen paa,
hvad Correggios Figurer se ud til at være udenfor det Øjeblik, i
hvilket de netop ere fremstillede.
Ti i en anden Retning kan man med samme Føje sige, at
han meddeler større menneskelige Værdier end nogen anden
Kunstner, moderne eller antik. Sagen er, at det som Correggio
kunstnerisk ødelægger, er det blivende i Menneskets Væsen, alt
hvad der falder ind under Begrebet Karakter, Personens
Sammenhæng med sig selv, det som den gennem Livets Førelse bar
dannet sig til. Det er derpaa, at den Følelse, vi kalde Respekt, gaar
ud: den gælder ikke, hvad Mennesket i et givet Øjeblik er, men
den gennemgaaende Konsekvens i alle hans Øjeblikke. Derimod
hæver Correggio i en hidtil ukendt Grad Udtrykket for Øjeblikket s
Liv, særlig Øjeblikkets Lyst. De Skikkelser, han skildrer,
gøre ikke Indtryk af at have noget Fond af Livsformue i Reserve;’
men deres Ævne til aktuel Udbetaling af Lystfølelsens blanke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
