Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Feodor Dostojewsky: En Fornægtelse. Oversat af Thor Lange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tragtede mig paa én Gang kærligt og sørgmodigt; jeg husker
godt, at det baade forundrede og trykkede mig, at vi havde saa
lidet at tale med hinanden om. Paa Skødet af hende laa en
Pakke, indbunden i et Tørklæde; hun løste op for Pakken; den
indeholdt seks Appelsiner, nogle Honningkager og to almindelige
Franskbrød. Tilsynekomsten af disse sidste forbavsede mig paa
en ubehagelig Maade; jeg bemærkede stødt, at »Maden i
Pensionen var god og rigelig, samt at der dagligt beregnedes et helt
Franskbrød til hver af Eleverne«.
— »Naa, lige meget, min Dreng! Jeg købte dem til dig i
en god Mening fordi jeg tænkte, at du sommetider maaske kunde
blive sulten udenfor Maaltideme. Men, synes du ikke om dem,
saa tag mig det ikke ilde op.« —
Jeg rørte knapt ved Gaverne, hun havde medbragt.
Appelsinerne og Honningkagerne laa foran mig paa Bordet og jeg selv
sad stiv som en Pind ved Siden af med et tydeligt Udtryk af
Bevidsthed om egen Værdighed. Hvem véd, maaske bevægede
der sig i mig en halv uklar Lyst til ikke helt at skjule for
hende, at hendes Visit næppe nok i et og alt var mig ubetinget
til Fornøjelse, samt at hun i sin simple brune Kjole og med sine
ubehandsksde Hænder let kunde stille mig i et falskt Lys lige
overfor mine Kammerater, hvorvel hun naturligt nok ikke var
i Stand til selv at sætte sig ind i Muligheden heraf. Jeg
forestillede mig levende de spydige Bemærkninger, med hvilke Drengene,
kan hænde end ogsaa M. Touchard selv, vilde opvarte mig, saa
snart hun var gaaet, og iagttog med Misfornøjelse, hvor lidet
soignerede hendes Hænder var; selv Ansigtet syntes mig for jævnt
og for stort i Trækkene, der laa allerede et Par skarpe Rynker
tværs over Panden. Og dog, om dette Ansigt sagde Mme.
Touchard mig ud paa Aftenen, efter at Moder var gaaet: Deres maman
maa i sin Ungdom have set ualmindelig godt ud.
Saaledes sad vi, da Døren gik op og Tjænestepigen Nastja
kom ind jned en Præsenterbakke, paa hvilken der stod en Kop
Kaffe. Klokken var fem, og paa denne Tid plejede Mme.
Touchard regelmæssig at drikke sin Eftermiddagskaffe inde i sit eget
blaatbetrukne Boudoir. Men Moder takkede kun og sendte Pigen
med Kop og Præsenterbakke tilbage igen; efter hvad jeg senere
fik at vide var Kaffe hende forbudt som Følge af en hyppig
Hjærtebanken, hvoraf hun den Gang led. Ikke desto mindre
maatte den Opmærksomhed, Mme. Touchard viste Moder, be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
