Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Dr. phil. G. Brandes: Martin Luther om Coelibat og Ægteskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
yderst ønskelig Stræben er, som det viser sig, en Stræben paa
Papiret. Men Livet er nu en Gang ét, og Fantasifremstillinger paa
Papiret et andet. Troja er ét og »Dette skal være Troja« et
andet. En sjælelig Kamp og Sejer er ét, fagre Ord om
Nødvendigheden af saadanne Kampe og Sejre et andet. Det at øve Kyskhed
er ét, det at fordre Kyskhed et andet, og, som jeg i hin Afhandling
udtrykte det, den Kunst at fordre Kyskhed er ikke stor.
Jeg vil ikke tale om Tartufferne: de fordre altid Kyskhed;
denne Fordring er et Skærmbrædt, bag hvilket man ikke kan se,
hvad de have for. I Danmark gives der jo ingen af dem; men
andensteds skal de være slemme.
Jeg vil lige saa lidt tale om BulaN’Gnatuerne; dem har vi
heller ikke i Danmark; men man har fortalt mig om et fjærnt,
sydafrikansk Folkefærd, hvor det skal være Skik, at saa snart en
Bula N’Gnatu (Regnmager, Vindmager, Kaffernes Ord for Poet)
i sexuel Henseende har begaaet en eller anden Uregelmæssighed,
elsket nogle Piger, bortført en Kone, kompromitteret en Enke,
gjort Skandale, kort sagt, saa løber han med sit brune Uldtæppe
ned over Ryggen gennem Stammens Kraal (Kaffernes Ord for By)
og skraaler af fuld Hals: »Frivole Slyngler! letfærdige Knægte!
Vil I lade Pigerne gaa! Vil I holdeJer fra Konerne! Leve Familiens
Ukrænkelighed! Respekt for Arnens Fred! o. s. v.« Saadan gaar
det til i Sydafrika. Men jeg vil som sagt ikke tale om Bula
N’Gnatueme.
Jeg vil tale om Jeronimus’erne; for dem har vi iblandt os.
Og det at fordre Ærbarhed har altid netop været Jeronimus’ernes
Kendetegn lige fra den Jeronimus i »Maskeraden« til vore Dages.
Det meste af hvad der i de sidste Aar er kommet frem som
Kyskhedsfordring fra Mændenes Side har nøjagtigt samme Karakter
som Jeronimus’s Formaninger til Leander. Jeronimus stillede ikke
Fordringer til sig selv, den Gang da han var ung; det var ham for
besværligt; desuden tænkte han den Gang slet ikke derpaa, han var
saa optaget af de mange Leonorer og Perniller, ikke at tale om Anne
Hattemagers hele Flok. Men nu, da et halvhundrede Aar har bragt
hans Blod til at løbe mere adstadigt, retter han med Strænghed
og Styrke Fordringen til Efterslægten, og hævder, for saa vidt han
vedgaar sin Fortid, og det gør han nuomstunder undertiden, at
det ene og alene er en beklagelig Tilfældighed, en Mangel ved
hans Opdragelse eller sligt, der har hindret ham selv i til rette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
