- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
508

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - S. Kjetterup: Vort Værn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Tilstand i Tyskland, finde vi den staaende Hær i Fredstid i
Besiddelse af Rigets Forsvarsstilling langs Grænserne, ved Kysten og
i Centralfæstningerne. Men denne lokale Tjæneste forretter Hæren
kun, fordi den er den eneste Del af Landforsvaret, som er til
Tjæneste i Fred; ti i Krigstid skal Landværnet overtage den.
Derfor ere alt i Fredstid Landvæmets øverste Myndigheder
fungerende i alle faste Stillinger, ligesom paa Grund af en Reminiscens
hos os indtil de senere Tider alle Fæstninger have haft
Kommandanter, der ikke hørte til den staaende Hær. Naar i Krigstid den
staaende Hærs Afdelinger rykke ud af Fæstninger eller Garnisoner
for at samles i aaben Mark, træder altsaa paa samme Tid
Landværnet ind i den staaende Hærs hidtidige Tjæneste, og der findes
altsaa i Landet udenfor den samlede mobile Hær det samme
stedlige Forsvar, som hidtil. Den samme Operation kan nu, naar
nye Opbud af Landets Værnekraft skønnes nødvendige, gentages.
Hele Land værnet kan mobiliseres; Landstormen overtager da det
lokale Forsvar. Ingensinde falde Fæstningerne de mobiliserede
Tropper til Byrde; men de ere altid i Forsvarsstand, altid i Stand
til at understøtte Operationerne, som det er deres Opgave.

Grunden til, at vi savne den vigtige Del af Forsvaret,
som det lokale Værn danner, lader sig let finde. Manglen stammer
fra den Søoverlegenhed, vi besade paa de slesvigske Kriges Tid.
Vi kunde sende alle vore Tropper bort fra Sjælland og ind i
Slesvig og endda leve lige saa sikre og ubekymrede for fjendtlige
Forstyrrelser, som i dyb Fred. Vor Flaade eller rettere Fjendens
Mangel paa Sømidler bevirkede, at vi besade et Øriges Prærogativer
i saa Henseende. Det er derfor den tyske Flaades Dannelse og
stærke Fremvækst, som har skabt den Uro, som spores i hele
Befolkningen med Hensyn til vort utilstrækkelige Værn. Man
raaber paa Fæstninger, men Bygningen af saadanne er ikke nok,
i alt Fald ikke det hovedsagelige. Det vigtigste er Organisationen
af et Landværn, et Værn for Landet i Ordets reneste Betydning,
et saadant Værn, som alle europæiske Landmagter have haft i
lang Tid, og som vi ogsaa have haft tidligere, men som vi under
vor Søoverlegenheds korte Rus troede at kunne undvære.

Imidlertid er Oprettelsen af et Landvæm ikke nogen let
gennemførlig Foranstaltning; ti det er noget nyt hos os nu og
vil fordre Lovforandringer paa særdeles mange Omraader.

For Landmagtens Vedkommende vil det ikke være vanskeligt
at oprette et Kystvæm i Lighed med Københavns Væbning,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 16:59:55 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0518.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free