Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Civilingeniør A. Foss: Hvorledes skal den danske Folkevæbning organiseres?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
over almindelige politiske og sociale Hensyn, saaledes at de
militære Krav skulle fyldestgøres uden Hensyn til Statens og den
enkeltes andre Omgaver. Er man Militarist, saa betragter man
alle »civile« omtrent som en romersk Borger »Barbarerne« o: Folk,
hvis Mening er uvedkommende. Dette har nogen Mening i
Preussen, fordi den tyske Hær er i Besiddelse af en Dressur, som
virkelig betydeligt adskiller den tyske Soldat fra andre Tyskere,
men det passer kun daarligt hos os, fordi vor Hær i Virkeligheden
har mere Lighed med en Folkevæbning end med en Hær som
den tyske. Det turde paa dette Punkt som paa adskillige andre
være i høj Grad uheldigt, at vi saa let forse os paa vore sydlige
Naboer og uden videre overføre, hvad der gælder for dem som
passende for os. Saaledes se vistnok mange danske Officerer
Idealet af en Hær i den tyske, men selv om dette Syn er rigtigt, er
det sikkert en Fejl at tage den tyske Soldateruddannelse til Mønster
for vor. Den er i Virkeligheden gennemført Dressur, men vi
kunne ikke i 6 Maaneder gennemføre Dressuren og maa derfor
hellere se os om efter andre Midler. For et Par Aar siden læste
man i Bladene, at en østerrigsk Feltmarschal, jeg tror Erkehertug
Johan, havde holdt et større Foredrag om Forskellen mellem
militær Dressur og militær Opdragelse og deraf taget Anledning
til at kritisere den preussiske Soldateruddannelse. Jeg kender
des værre ikke dette Foredrag, men har siden den Tid stadig
haabet, at en dansk Officer vilde følge den samme Vej og gøre
Front mod Dresseringssystemet. Ti Pastor Jensen har Ret i, at
det bliver et daarligt Forsvar, som ikke er baseret paa
Fædrelandskærligheden, Frivilligheden, og ganske særligt hos os fordi vor
Hær uden denne Faktor ikke kan løse sin Opgave. De
Befalings-mænd, der ikke forstaa dette, men behandler deres Rekruter som
et dem overantvordet Stof, der kun skal dresseres dygtigt, gøre
derfor større Skade end Gavn. De kunne inaaske opnaa en stram
Eksercits, saa længe hele Garnisonslivets Tvang hjælper dem til at
holde Kommando, men deres Folk følger dcin ikke, naar Feltlivets
Anstrængelser. Savn og forholdsvise Tvangløshed træder i Stedet
for Kaserneregelmæssigheden. I vor Hær duer kun de Afdelinger,
hvor der hersker »en god Aand« d. v. s. fra øverst til nederst
Lyst til at gøre sin Pligt ogiver for at bøde paa den mangelfulde
Uddannelse. Glem ikke, at et i Morgen mobiliseret
Fodfolkskompagnis Styrkeliste vil se omtrent saaledes ud: 1 Kapitain, 1
Premier-lieutenant, 1 Stabssergent, 1 Oversergent, 2 Sergenter, i alt 7 faste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
