Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Figurmaler Karl Madsen: Kristian Zahrtmanns Leonora Christina-Billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gick ind oc strax ud igien, end sige de, der skulle bliflue
der inde«.
Zahrtmann er almindelig anset for at være en meget lærd
Maler og vistnok med Rette. Han kender sikkert det 17de
Aar-hundredes-Form paa Klæder, Møbler og Brugsgenstande
overordentlig godt, og gør sig i alt Fald stor Umage for at erhverve
sig en nøje Kendskab til alle disse Ting. Man har en berømt
Opskrift paa at lave Agurkesalat: man plukker Agurkerne, naar
de er 6 Tommer lange, skærer dem omhyggeligt i Skiver paa
,/s Tommes Tykkelse, hælder Eddike derover og drysser Peber
paa, sætter dem 4 Dage i Solen og kaster saa det hele ud ad
Vinduet. Zahrtmann bærer sig undertiden ad paa lignende Maäde.
Han kan sætte Himmel og Jord i Bevægelse for at faa Genstande
i den rigtige Stil og saa, naar det kommer til Sykket, ofrer han
resolut — for Genstandenes Vedkommende — den historiske
Sandhed for den maleriske Skønheds og Virknings Skyld. Han har i
det ovenfor omtalte Billede sat et solidt Rokokobord og en god
Rokokostol ind i Leonora Christinas Fængsel. Det er endog saa
typiske Rokokomøbler, at man over dem kunde skrive en
Afhandling om Rokokostilens Ejendommeligheder. Selv om
Zahrt-mann kunde bevise, at der allerede Anno 1663 fandtes den Art
Møbler i Danmark, hvad han af gode Grunde er fri for at gøre,
vilde Anbringelsen af dem paa dette Sted jo være ganske
fornuftstridig , man møblerer ikke et Sted som Blaataam efter sidste Mode.
Han er mere end hundrede Aar for langt fremme i Tiden, han er
halvandet hundrede eller to hundrede; under Frederik den 3dje fandt
man snarere Gotik end Rokoko i Fængslerne. Men det er Zahrtmann
lige kært, han har haft Brug for de buede Linjer i Billedets
Komposition, en ypperlig, gennemtænkt Komposition; derfor har han taget
dem. Der er rette Linjer nok i Muren, i Bordfladen, i Sængen;
lige Bordben og en lige afskaaren Stoleryg vilde virke stift og
stygt, de svajede Bordben er absolut nødvendige for
Kompositionens Skønhed. Man kan finde Analogier i andre af
Zahrtmanns Billeder, selv i de, hvor den historiske Lærdom fører et
stort Ord. »Dronning Sofie Amalies Død« og »Corfitz Ulfeldt og
Leonora Christina«. I dette Billede havde han endog, om jeg
ikke husker meget forkert, for Farvevirkningens Skyld lagt et
ganske moderne Brysseler Tæppe paa Gulvet.
Den omarbejdede Udgave af Fængselsbilledet blev 1871
udstillet, prisbelønnet og købt af Kunstforeningen, hvor det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
