Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Figurmaler Karl Madsen: Kristian Zahrtmanns Leonora Christina-Billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
træt af Leonora Christina fra Rosenholm. Zahrtmann malede og
tegnede Kopier efter disse Billeder. Det var en Opfordring til
atter at male et Billede af Leonora Christina, et Billede af den
unge Leonora Christina. Næste Aar udstillede han »Corfits Ulfeldt
og Leonora Christina«. Det var smukt og rigt i Farve, det var
en interessant og sjælfuld Fremstilling af Corfitz Ulfeldts unge
Hustru, der er sin Mand saa inderlig hengiven, at hun er i Stand
til at bringe ham ethvert Offer. Men jeg sætter det ikke helt i
Rang med Zahrtmanns andre Billeder. Der er ingen af alle hans
andre Figurer, der, som Corfitz Ulfeldt, har haft Karakteren
af at være en tilfældig Model. Man havde en Følelse af, at
Maleren, der kender Leonora Christina saa nøje, ikke havde haft
Lejlighed til at blive ret bekendt med hendes Mand.
Samme Aar udstillede han »Aspasia ved sin Søn Perikles’s
Buste«, et Billede, der vakte komplet Skandale. Det opfattedes
som en Haan mod Skønheden, mod Antiken, mod alle hellige
græske Guder. Forbitrelsen mod dette forargelige Billede kendte
ingen Grænser. Man var komplet rasende, den »konservative Idé«
ansaas for mægtigt truet af et saadant »skønhedsnihilistisk« Billede.
Topsøe, der den Gang var Redaktør af »Dagbladet« og som
vitterligt ikke havde det der ligner Sans for Billedkunst, forbød
sans faijon »Dagbladets« daværende Kunstanmælder at sige et
eneste fordelagtigt Ord om Billedet. Zahrtmann havde visselig
ikke tænkt paa at gøre Revolution, da han malede det. Han var
vistnok ganske tilfældigt bleven opmærksom paa det smukke
Farvemodsætningsforhold mellem Afstøbningen af det antike
Hermeshoved og et rødt Draperi, naar begge Dele stod i et stærkt kunstigt
Lys. Han vilde bruge det til et Billede, og da han maaske lige
havde læst om Aspasia og for Resten havde Tankerne opfyldt af
Leonora Christina, fik han den virkelig ophøjede Idé, i Aspasia
at male en Transfiguration af Leonora Christina. »Sielden kand
fremfarne Tiider vden Bedrøffuelse ihue kommis«; kitet i Verden
er jo saa evigt som Sorgen over svundne Dages korte Lykke.
Derfor fremstillede han ikke Aspasia, saaledes som hun staar for
Hvermands Tanker, ung, straalende skøn, Inkarnationen af hele
den græske Herlighed; han viste hende som gammel, efter hans
Opfattelse »Historiens mest tragiske Figur«, en Kvinde, der har
mistet sin Skønhed, der har lidt de tungeste Sorger, overlevet sin
Elskers Død, sin eneste Søns forsmædelige Henrettelse, der har
set Tiden vende sig bort fra hendes Idealer og den græske Sol
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
