Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Kommunelærer P. Lauridsen: Russerne i Midtasien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fuld af prægtige Eufratpopler, høj Rørvækst og Vildsvin. Udenfor
de nævnte Turkmenpladser, skidne og fattige som hele
Midtasien, findes næppe en beboet Plet i hele Landet ned til
Päropa-misus; Badghis, i gamle Skrifter berømt som et Paradis, er en
trist Græsørk, beboet af Gazeller og Fasaner og overstrøet med
Ruiner af Byer, Karavanseraier og Akvadukter. Turkmenernes
Røvertog have her gjort fuldstændig rent Bord og drevet
Afghanerne over Bjærgene. — Og om en saadan Landstump have to
Verdensmagter, Jordens to mægtigste Stater, været paa Nippet
til at føre en blodig Krig. England vilde med den afghanske
Grænsetraktat af 1873 i Haandert tvinge Rusland bort fra Penj-der
men i Asien har en Traktat overmaade lidt at sige, og enhverr
der har beskæftiget sig med den russiske Fremmarche i
Midtasien, vil have indset, at hele Oxusdalen og hele den nordlige
Side af Hindukush tilhører den aralo-kaspiske Region og Ruslands
Magtsfære. Det saakaldte afganske Turkestan, en Række halvt
selvstændige Khanater med tyrkiske Befolkningselementer:
Mai-mene, Ehulm, Kuhduz, ja, selv Badakshan og Vakhan høre
sikkerlig til den samme Aggregation af smaa Nationer og
Stammer, der befolke hele Amu-darjas Omraade og ved Tyngdens
Lov ville de følge med dette. Diplomatiske Forhandlinger kunne
foreløbig afstikke andre Grænser, men disse ville kun blive
foreløbige, Den naturlige Grænse løber langs Irans og Afganistans
nordlige Bjærgrand. Russerne have endnu nogle tusende □ Mile at
overfare, inden de naa denne Grænse, og før deres Kosakpiketter
i Hindukushbjærgene kunne indgyde en varig Rædsel i Kabul og
Peschawer. Men Penj-de er netop Nøglen til dette Land, derfra
kunne Kosakkerne beherske de nordlige Forbindelsesveje mellem
Herat og Kåbul og Samfærdselen mellem Herat og de nævnte
Khanater. Rusland giver selvfølgelig ingensinde slip paa et
saa-dant Punkt, og lader det Byen Herat ligge ud til Siden af sin
Fremmarche, betyder dette kun, at det kender andre Veje, hvor
det føleligere og hurtigere kan ramme den engelske Modstander.
Vore Anglöfober fortælle os daglig, at Verden er bleven
for-skaanet for en frygtelig Krig ved Englands diplomatiske
Tilbagetog, men det er ikke andet end en Taabelighed. Tidens Fylde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
