- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
562

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Kommunelærer P. Lauridsen: Russerne i Midtasien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

For den uvillige Tilskuer maa begge Verdensmagterne synes
lige usympatetiske. De ledes begge af vor Tids hensynsløse
Stormagtsegoisme, der mishandler de smaa, undertvinger de svage
og udrydder de ringe. England flaar aarlig Indien for en halv
Milliard, det er et rart Kødben, og Doggen fylder Verden med
sin Knurren for at afskræmme Rivalen. Rusland længes efter at
komme til at udføre den samme behagelige Operation, og der er
ingen som helst Grund til at antage, at det har en læmpeligere
Haand eller en mindre Appetit. Det er umuligt at indse, hvad
Kulturen, Verdenslivet og Indien skulde opnaa ved, at Czaren
erobrede Hindustan. Men hans Politik spiller imidlertid højt Spil,
og den læsser Byrder paa det russiske Folk, som var dette en
Atlas, der kunde bære Verden. Medens hans Regering udstrør
-det dyre russiske Guld paa Midtasiens Ørkener, medens den gør
sig til af at civilisere Barbarerne, opdrager den selv Vildmænd i
Set. Petersborg, og Tusender af Landets egne Børn maa Dag ud
og Dag ind mætte sig med Brødskorper, Nevavand og Vodka.
Med en slunken Mave og en hullet Kappe aser det russiske Folk
sig stønnende og taalmodigt frem imod en stor Fremtid.

P. Lauridsen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0572.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free