Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Folketingsmand J. Hansen (Ølstykke): Om Brugsforeninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
staa paa Rente i Foreningen. Kommer han saa i Trang, kan
han til enhver Tid faa sin Spareskilling udbetalt og trænger ikke
til Laan.
Atter andre retter deres Angreb paa Foreningerne fra et
højere Synspunkt. Man siger: Købmændene og dermed
Købstæderne vil gaa til Grunde, dersom Brugsforeninger bliver
almindelige, og da en blomstrende Handelsstand er Betingelsen for
vort Lands økonomiske Velvære, bør man hindre
Brugsforeningernes Fremvækst af Hensyn til Landets Velfærd.
Vi indrømmer, at alle Mellemhandlere vilde gaa til Grunde,
dersom alle Landets Borgere indmældte sig i Brugsforeninger;
der vilde da kun blive Brugsforeninger, Grossister og Fabriker.
Men var dette en Ulykke for Landet? Vi tror det ikke. Ethvert
Fremskridt, der baader det hele, gaar gærne ud over enkelte.
Naar en Jærnvej anlægges, gaar nogle Vognmænd og Fragtmænd
til Grunde, men man lader derfor ikke være at bygge Jærnveje;
ti det heles Vel fremmes derved. Gik alle Mellemhandlere til
Grunde, fordi Landets Befolkning sluttede sig sammen i
Brugsforeninger, vilde dette betegne et uhyre økonomisk Fremskridt
for Landet. Og alle vilde erkende dette, saa snart de, det i
Øjeblikket gik ud over, var kommen ind i andet Erhverv. Det maa
heller ikke glemmes, at Brugsforeningerne give Brød til en hel
Skare af Mænd, der som Udsælgere eller Uddelere besørger de
daglige Forretninger. Disse Stillinger er mange Steder meget
gode og stærkt søgte, og de vil stadig blive bedre, efterhaanden
som Foreningerne vinder frem, skønt de selvfølgelig ikke er
saa-ledes lønnet, at man kan køre i Wienervogn eller føre selskabelig
Omgang med Kancelliraadens.
Hvad der kan udrettes ved Brugsforeninger, derom et
Eksempel. Vor Forening har med nogle Aars Mellemrum virket
siden 1869. Den begyndte med omtr. 50 Medlemmer og har nu
over 300. Blandt Medlemmerne er ikke blot Sognets Gaardmænd,
Husmænd og Indsiddere, men ogsaa mange Tjænestekarle og
Tjænestepiger, der køber deres Klæder og Smaafornødenheder i
Foreningen, og indsætter som Aktier saa meget af deres Løn, de
kan opspare. Desuden findes ikke faa Medlemmer fra andre
Sogne, endog langvejs borte. Vor Konkurrent er København,
idet Foreningen maa for samme Varer holde samme Pris som
København. Af Overskudet er Foreningens Ejendom, der har
kostet omtrent 7000 Kr., fuldt udbetalt, og der er henlagt et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
