- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
592

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Docent Jul. Lange: Correggio. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Correggio.

(Sluttet.)

Vasari siger om en af Correggios Figurer, Engelen med
Bogen paa Madonna di S. Girolamo, at hans Smil er saa naturligt,
at han faar enhver, der ser ham, til at smile med, og at der ikke
er et Menneske af et saa melankolsk Sind, at han ikke skulde
blive opmuntret deraf. Enhver, der har set denne Engel, vil sande
disse Ord. Men det gælder ikke alene om den; det er overhovedet
ejendommeligt for Correggio, at han forstaar at udtale sine
Skikkelsers Følelser paa en ganske umiddelbart »smittendet Maade.
Denne Ævne, som han maaske har i højere Grad end nogen anden
Kunstner, har det største Lod i den Følelse af Lyst, som hans
Billeder vække. Han maler saa godt som ikke Mennesker, der
handle eller udrette noget, men kun Mennesker, som føle, og
deres Følelse er først og fremmest Lyst.

Det er dog ingenlunde alt, hvad der hører ind under dette
Begreb, som ligger for ham.

Der er en mandig Lyst, islaaet med Trods, Lysten ved at
hærde og anspænde sin Kraft, den tapres Lyst i Fären, Ejnherjemes
i Valhal; sligt har Correggio aldeles ingen Forestilling om. For
ham er Lysten egentlig noget kvindeligt: Sjælens udelte
Hengivelse, dens fuldendte Blødgørelse og Smelten i Kærlighedens
Varme. Det er ogsaa i kvindelige Sikkelser, at han fortrinsvis
udtrykker den.

Han har i sin »Antiope« skildret den jævnt rislende, sunde,
vegetative Nydelse, det ubevidste Velbehag ved at slumre paa den
hede Dag i Skovens Svalhed. Men især sværmer Correggio, og
allermest i sin seneste Tid, som Myggen om Lyset om Lystens
Stigning til de højeste Potensers korte Øjeblikke med det for-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0602.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free