- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
595

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Docent Jul. Lange: Correggio. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

bøjer Sebastian sig frem som Tilskuer til Trolovelsen; Correggio
har taget Anledning af hans Attribut, Pilene, der egentlig betegner
hans grumme Martyrdød, til i Form og Udtryk aldeles at forvandle
ham til en dejlig Amor.

De to Katharina’r betegne den aandelige Erotiks Forstade.
Dens egentlige Fuldendelse og Kulmination har han skildret i den
skønne Magdalena paa Madonna di S, Girolomo (»Dagene). Hun
bøjer sig ned paa det ene Knæ og stryger sig uendelig kælent
ind imod Madonna og Kristusbarnet. Idet hun med sin ene Haand
sagtelig og varsomt tager om Barnets lille Fod, strøjfer hun med
sin runde, let rødmende Kind dets bløde, fine Hud; de store,
fløjels-bløde Øjne svømme i bevidstløs Beskuelse, hun nærmer de aabnede
Læber til Kyssets Salighed, og hendes Aande blander sig med den
lette Uddunstning fra Bamelegemets Hud. Hun forlanger nu intet
andet end at klinge hen som en Tone, blive rent borte. Det er
det evige Øjeblik i Magdalenas Liv.

Denne Magdalena har ikke alene opnaaet en større
Berømmelse end nogen anden enkelt Skikkelse af Correggio; men en hel
Række af Kunstnere og Kunstdommere har endog erklæret den
for det ypperste, som hele Malerkunsten har skabt. Jeg for min
Del mindes heller ingen Figur, i hvilken Følelsen i den Grad naar
Bægerets yderste Rand, og som saa aldeles gaar op i Følelse uden
Rest af noget Forbehold. Men selve Følelsens Indhold, denne
Forelskelse i det lille Barn, synes mig ikke sund, ikke at
have blivende Betydning for Menneskeheden, skønt den vistnok
historisk kan forklares. Den stammer til den ene Side fra den
gammel-jødiske, til Kristendommen overgaaede Sky for V
edkendelsen af den sanselige Kærlighed mellem Kvinde og Mand,
den samme Sky, som lod Patriarker, Dommere, Jomfru Maria, ved
Guds Mirakel fødes af Forældre, som vare henved 100 Aar gamle.
At et lille Barn bliver Kærlighedens Genstand, skulde netop være
en Garanti imod, at Kærligheden gik over i noget erotisk. Paa
den anden Side stammer den fra den ligefremme Modsætning til
hin Sky og Mistro, fra en aaben og vedkendt Sanselighed, en fri
erotisk Sværmen, som fyldte Renæssanceperioden i Italien, og
hvis svulmende Løb det var vanskeligt at begrænse. Denne
Dobbelthed, denne sanselige Religiøsitet, fik i de paafølgende
Aar-hundreder en umaadelig kirkehistorisk Betydning og spiller en
Hovedrolle i den kirkelige Kunst, saa vel Skulptur som Maleri.
Men dens første og største Tolk var Correggio: i hans Følelsers

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 16:59:55 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0605.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free