Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Docent Jul. Lange: Correggio. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
trykkende Barnet ind til sig, saaledes at deres Pander berøre
hinanden. Barnet stirrer med glødende Kærlighed paa Moderen; men
hun lukker Øjnene i et rent Overmaal af Salighed, som om hun
skulde gaa til Grunde af lutter Fryd. Hun synes at have en
Følelse af, at Beskuelsen vilde svække eller kølne hendes Følelse,
naar den blandede sig med Berøringen1).
Her slaar Glæden paa dens Højdepunkt næsten over i Lidelse.
Andre Steder har denne Nervelivets Maler skildret Madonnas
Afmagt: den medføres vel af Sorg over Sønnens Lidelse og Død;
men den er saa mærkelig natursandt opfattet — ganske anderledes
end f. Eks. i Rafaels »Gravlægning« —, at den ikke længere har
noget Udtryk af Sorg, men kun af fysisk Afmagt. Det er først
og fremmest Madonna ved Klagen over Kristi døde Legeme (Galleriet
i Parma). Hun sidder ved Liget, og Fingerspidserne af hendes ene
Haand berøre dets Skulder: paa Fingrenes døde Krumning kan
man ligesom føle, hvorledes Afmagten gennem Berøringen med
Ligets kolde Overflade forplanter sig til Hjærtet. Al Farve i
Ansigtet er borte, Øjelaaget er sænket, dirrende, saa at det skjuler
Blikket og man kun ser lidt af Øjets hvide; Munden lidt aaben,
skælvende, med et Udtryk af Lede og Væmmelse. En anden
daanende Madonna har Correggio malet paa sin Ecce homo (National
gallery, London); dette Udtryk er meget berømt og lovprist, men
synes mig dog mindre mærkeligt end det paa Billedet i Parma.
Mon Correggio nogensinde af sig selv vilde være falden paa
at male Kristus’s og Martyrernes Lidelser? Man kan ikke godt
lade være at spørge derom, naar man ser, med hvilken
Forkærlighed han færdes oppe i Glædens og Lystens højeste Regioner. Men
i hvert Fald kom disse Æmner udenfra til ham som et af Tidens
Krav til Kunsten, og han kunde ikke undgaa dem. Nogle af
Figurerne paa »Klagen over Kristi Lig« synes at vise, at han
har famlet lidt uklart efter Udtrykket; dog er den stille jamrende
Magdalena en mærkelig Skikkelse. Correggio har overhovedet
ejendommelige Ævner til at skildre Sjælens Sorg og Smerte; kun kan
’) Jeg sigter til et Vandfarvemaleri med halve Figurer i naturlig Størrelse,
i Museet i Neapel, hvor det baade tilskrives Correggio uden Forbehold
og er ophængt paa en Hædersplads blandt udsøgte Billeder. J. Meyer
dømmer uden Præmisser: Nicht von Correggio. Det er dog vist alligevel
af Correggio; det ligner ham i alle Ting og staar særlig nær ved ,la
Zinga-rella“ (i Motivet) og , Madonna della scala“ (i Form og Behandling).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
