Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Docent Jul. Lange: Correggio. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lalier noget utydeligt, som vækker Moderens stille, smilende
Tilfredshed og den mest tindrende og jublende Beundring hos Engelen —
det er den Engel, som Vasari finder saa uimodstaaelig —, endelig
den højeste Forbavselse hos den gamle, højlærde Kirkefader,
Hieronymus, som her af den spædes Mund faar noget at vide,
som alle hans egne lærde Granskninger ikke have kunnet lære
ham. Det er et himmelsk Genrebillede, som gaar lidt ind over
det æventyrliges Grænse, men som dog har et rent naturligt
Udgangspunkt i den Fornøjelse, man kan have af at fritte et Barn,
og af de underlige, morsomme Ting, det kan falde paa at sige.
Det er ikke Kristus, Gud, som Correggio forherliger i Barnet, men
Barnet, det naturlige, som han forherliger i Kristus. Det kan
man ogsaa se deraf, at han har fundet et ganske beslægtet Motiv
paa et rent verdsligt Omraade, nemlig Amors Undervisning. Den
lille Amor, som endnu knap kan staa paa sine smaa, bløde Ben,
er dog allerede saa klog, at han kan stave — og vistnok stave
sig til ret morsomme Ting — i den Bog, som hans Lærer,
Bogstavskriftens Gud Merkur, viser ham, til stor Fornøjelse for Læreren —
Moderen, Venus, som overværer sin flinke Søns Eksamen, synes
ikke at høre efter, men har nok at gøre med sig selv.
Men selv hvor Børnene hos Correggio ere allerklogest, ere
de dog meget forskellige f. Eks. fra Lionardos: de kunne vel
have lyse og geniale Indfald, men en dybere Bevidsthed have de
visselig ikke. Det have jo Børnene efter deres Natur heller ikke,
og det er netop Barnen aturen, som Correggio har Blik for
fremfor alle de andre Kunstnere. Han opfatter den ikke med
realistisk Bevidsthed om dens Begrænsning; men han har et eget
sympatisk Instinkt for den: der er og bliver ogsaa ved ham selv
noget af et Barn. Den af hans samtidige, som ellers bedst forstod
sig paa det rent naturlige Barn, var Titian, som har malet aldeles
fortryllende Barneskikkelser, og har malet dem i stor Mængde,
undertiden paa ét Billede. Men Correggio ved ikke alene lige
saa godt som Titian, at Børn ere barnlige, han ved ogsaa bedre
end denne, at de ere barnagtige. Ingen forstaar som han det
irrationelle ved Barnenaturen, dens elskelige Tankeløshed,
dens Luner og pludselige Indfald, Manglen paa fast Sammenhæng
og Konsekvens i Barnets Sjæl, den naive og famlende Kejtethed
i dets Bevægelser.
Barnet sidder f. Eks. paa Moderens Skød (Madonna deUa
cesto); lige med ét har det faaet Øje paa, at der henne til Siden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
