Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Docent Jul. Lange: Correggio. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ikke alene har et saa skarpt Blik for Correggios Vrangside, men
som des værre i det hele ser ham vrangt, finder, at de to
Børne-skikkelser paa Madonna di S.- Girolamo ere »von einer
unbegreif-lichen Hässlichkeit«. Det synes mig at tyde paa, at den berømte
Forfatter har temmelig akademiske Begreber om barnlig Skønhed.
’ Det er lærerigt at iagttage, hvorledes Bameskikkelsen
udvikler sig i Correggios Kunst i Henseende til Form og Karakter.
I sin tidligste Periode gentager han, som ovenfor sagt, paa dette
Omraade sine nærmeste ferraresiske eller lombardiske Forgængere
uden tydelig Selvstændighed. Men allerede i Freskerne i S. Paolo
aabenbarer der sig ogsaa i det legemlige en ganske ny Stil. Der
er en Storhed, en Fylde i Formerne, en plastisk Bestemthed og Bredde
i Flader og Omrids, som minder meget om Rafael. Vi skulle her
blot minde om, at Rafael, hvis Ry paa hin Tid genlød over hele
Italien, sendte det skønneste af alle sine Oljemalerier, Madonna di
S. Sisto (nu i Dresden) — med tre dejlige Barnefigurer — op til
Piacenza, sandsynligvis lige forinden Correggio begyndte sine Fresker
i Parma; dg fra Parma til Piacenza er Vejen ikke lang. Jeg tror,
at dette ingenlunde har været Correggios eneste virksomme
Berøring med den romerske Kunst (Michelangelo og Rafael); men i
denne Sammenhæng behøvedes der næppe mere.
Men Correggio, der fremfor alle bar Spiren i sig til original
Udvikling, har hurtig og med overordentlig individuel Kraft
indsmeltet alle fremmede Elementer i sit eget Kunstner-Jeg. Snart
antage ogsaa hans Børneskikkelser atter nye Former, der for saa
vidt unægtelig maa være prisgivne til enhver Betragters Smag, som
de selv ere i højeste Grad individuelle. Sagen er vist ganske
simpelt den, at Correggios malede Børn i den senere og større
Del af hans Kunstnerliv have lignet hans egne virkelige Børn
overmaade meget. Jeg mener just ikke, at det har været
Portrætter; ti Correggio havde meget lidt af den Realisme, der hører
til at gøre egentlige Portræter; men at Indtrykket af dem har
været Hovedkilden til hans Forestillinger om Børns Væsen og
Skønhed. Herregud, det var nu hans Børn, og han har vistnok med
sin livlig glødende Følelse været saa indtaget i deres smaa
uklassiske Ansigter, at han næppe har tænkt synderlig over den
Fremtids-Mulighed, at en tysk Lærd en Gang om nogle hundrede Aar vilde
finde dem »unbegreiflich hasslieh«. Hvorfor er Kristusbarnet paa.
Madonna della Scodella (Flugten til Ægypten) — stik imod den
evangeliske Beretning og den kunstneriske Tradition — blevet en
Tilskueren. 1885. 41
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
