Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Docent Jul. Lange: Correggio. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
eller romersk, eller som af Grækere og Romere vilde være henvist
til Satyrverdenen. Øjnene ere meget store, ogØjelaagene synes,
hvor de ere sænkede, unægtelig noget overdrevne (de »kolossale
Øjelaag* paa Madonna deUa scala). Men de sænkede Øjelaag, som
let antage Udtrykket af en »reservatio mentalis«, en dulgt Mening,
er ingenlunde saa karakteristisk for Correggio som for de tidligere
Kunstnere, især Lionardo. Aabne håbs Skikkelser Blikket, da er
det stort og glødende, men undertiden noget mere som paa en
smuk Hind end som paa et Menneske. Dertil kommer, at Øjet
hos Correggio ligger lidt skraat, med den ydre Krog øverst, hvilket
stemmer udmærket i Linjerne med den smilende Mund, medens
det for Resten minder lidt om Dyreverdenen eller de lavere
Menneskeracer, eller indenfor Fantasiens Rige om Satyrer og Fauner.
Somme Tider er Blikket saa blødt og svømmende, at Øjnenes Akser
ikke samle sig mod noget enkelt Punkt: de »skele lidt udad«, som
man siger (Venus paa Amors Opdragelse). Panden er rundt
fremad hvælvet, og Haarvæksten begynder først temmelig højt oppe
paa Issen. Paa ungdommelige mandlige Figurer (Kristus paa Noli
me tangere, Satyren paa Antiope og mange flere) gror Haarets
midterste Parti længere ned i Panden, medens der i begge
Tindinger bliver en dyb Vig liggende bar: det er et Træk, som
formodentlig har en ganske individuel, og for saa vidt tilfældig,
Oprindelse.
Ved at læse Vasari skulde man tro, at ikke alene
Forfatteren selv, men den italienske Kunstnerverden overhovedet
betragtede Correggios maleriske Gengivelse af Haar et som hans
egentligste og største kunstneriske Fortjæneste. I sit Indlednings-Kapitel
til den store Periode i den italienske Kunst definerer han de
forskellige Kunstneres særlige Fortjænester, navnlig med Hensyn til den
menneskelige Figur; og hvor han kommer til Correggio, fremhæver
han næsten udelukkende hans Behandling af Haaret, hvor
forskellig den er fra de ældre Kunstneres besværlige, skarpe, tørre Manér,
og hvor let, hvor dunagtig blødt Correggio forstaar at male Haaret:
det sér ud som Guld og er endnu skønnere end virkelige Haar!
I Biografien af Correggio vender han tilbage til det samme Punkt
og siger, at Malerne til evige Tider ere i hans Gæld for hvad han
i denne Henseende har lært dem.
Det er unægtelig noget snævert set af Vasari; men man
maa holde ham til Gode, at han ved Omtalen af de andre
Kunstnere har skudt saa meget af sit Krudt bort, og at han alligevel
il*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
