- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
613

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Docent Jul. Lange: Correggio. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

lidet udviklet, som Correggios. Det er hj’ppig som om hans Figurer
ingen rigtig Vægt havde, de ere i det hele mere anlagte paa at
svæve end paa at staa. Det som i Virkeligheden er Figuren umuligt,
gør han meget muligt for den, men det som af Naturen er den
muligt, ja meget hverdagsligt, er for ham næsten umuligt. Se
hvor elendigt saadanne gamle, alvorlige Mandsskikkelser som
Hieronymus paa Madonna S. Girolamo eller den aldrende Hyrde
paa Natten staa paa Benene: man kunde pirre dem over Ende
med en Pennefjer!

I en anden Retning havde Correggios Fortid og Samtid saa
meget des mere Interesse, nemlig for Legemets Bygning under
Overfladen, for anatomiske Studier. Hverken Correggios
Malerier eller de i det hele faa Tegninger af ham, som man med
Sikkerhed kan paavise, indeholde det mindste Spor af, at han skulde
have deltaget i slige Studier: de turde maaske have været hans
sensible Nervesystem meget imod. Det bør visselig være den store
Maler tilgivet, at han ikke var Anatom: den analytiske Kundskab
og den frembringende Kunst staa i det hele ingenlunde i noget
ligefremt Forhold til hinanden. Men det kan vel være, at
Correggio ikke har gjort sig Formens Betydning rigtig klar i
Almindelighed: han giver under Tiden sine Former et vist hulet Snit, som
ikke stemmer med deres Natur.

Men alt dette forhindrer aldeles ikke, at han med sin
Naturbegavelse ved given Lejlighed i enkelte Figurer eller i enkelte
Partier af Figurer kunde vise sig som en Mester af allerførste Rang
ogsaa i Form og Tegning, aabenbare en Følelse saa fin og skøn, som
mangen langt bedre indekserceret Tegnemester aldrig i Livet vil
kunne naa, og som aldrig er overgaaet af nogen. Han kan
indenfor et og samme Billedes Ramme aabenbare sin overordentlige
Styrke og sine store Svagheder i Tegningen. Paa Anliope f! Eks.
se Benene fra Knæerne af, og især Fødderne, i Formen ud som
udsnittede og glattede Træklodser — her vilde Titian med sine
udsøgte Præmie-Former rigtig nok have sejret en let Sejer. Men paa
det samme Billede er det højre Laar, som ses i stærk Forkortning,
aldeles beundringsværdigt, og Satyrens fremad bøjede Krop et rent
Mesterstykke. Torsoen af Venusfiguren i London søger sin Lige
blandt antik og moderne Kunst, medens Merkur ved Siden af er
saa aldeles fortegnet. I hans Kuppelfresker kan man paa en Gang
beundre den utrolige Virtuositet i Tegningen af Forkortningerne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0623.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free