Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Leo Tolstoy: I Kosakstationen. Oversat af Thor Lange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dem ind, hvor de høre til. Over den hele Scene staar en
Summen af Stemmer; Tilraab, Latter og høje Hvin blande sig med
Kvægets langtrukne Brølen og Brægen. Der rider en til Tænderne
bevæbnet Kosak, som har faaet et Par Timers Orlov ude fra
Kordonen, ind under Tagskæget af et lille, hvidtet Hus, bøjer sig
i Sadelen ned til Vinduet og banker med Knoen paa Ruden.
Vinduet aabner sig for et rødmusset Ansigt, paa hvilket Smilet
bliver bredere og bredere, indtil Samtalen pludseligt ender med et
Klask af en flad Haand paa Næsen af Rytteren, og Vinduet
smækkes i. Henne i Stationsformandens store, renligt holdte Gaard
er en Tscherkesser af fredelig Stamme, som lige er kommen
tilbage ude fra Steppen med et Læs Rør til Tækning, beskæftiget
med at lette Aaget af Halsen paa sit Forspand af Okser, der
uafladeligt kaster med Hovedet til begge Sider; alt imedens han
smækker Okserne over Mulen med en Pilevaand og rusker i
Seletøjet, mundhugges han paa Tartarisk med Værten i Huset.
Gennem den ene Ende af en Pøl, der strækker sig over Gaden i hele
dens Bredde og langsmed hvilken Aar ud og Aar ind Folk søge
at hjælpe sig forbi ved at klemme sig op til Plankeværket paa
begge Sider af Vejen, vader en barbenet Kosakpige, holdende en
Favnfuld Pindebrænde i Skørtet, som hun løfter til Vejrs op over
Knæene; en hjemvendende Jæger med Geværet under Armen
raaber: »Kan du ikke løfte en lille Kende højere op endnu, Tøs!«
og sigter paa hende, saa den tiltalte lader Klæderne falde ned
for sig og Pindebrændet vælter ud i Vandpytten. En gammel
Mand med opsmøgede Bukseben og Skjortelinningen aaben for
Brystet kommer tilbage fra en Fiskefangst, bærende over Skulderen
en Ruse af Vidiekviste, inden i hvilken nogle sølvglinsende
Foreller spjætte og sprælle; for at skyde Genvej sætter han over
Naboens Hegn og rykker ærgerlig i Skødet af sin Kaftan, der er
bleven hængende fast ved en Gærdestav.
Bag Hjørnet af et Udhus lyder Klangen af Øksehug og
Raslen af Brænde, der kastes i Bunke. En Flok Drenge springe
med Raaben og Støjen Buk over hinanden. Fra hver en
Skorstenspibe stiger langsomt til Vejrs en syrlig duftende Røg af Halmtørv,
og rundt om, inde i Gaardsrum og Huse, rører sig og summer det
travle, vaagne Liv, der umiddelbart gaar forud for og brat
slukkes ud i den mørke, sydlandske Nat.
Af leo tolstoy ved Thor Lange.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
