- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
658

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - G. Nordensvan: De unge i Sveriges Literatur. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

end sin egen, og at han var Slave af Partimeninger og Partilove

— nej, al hans Gøren og Laden stod i direkte Modsætning til
hans Skrifter. Han talte det menige Folks Sag, men gjorde Nar
af Bønderne, han havde ikke Mod til at udtale en eneste Sandhed,
aom han vidste vilde støde den store Mængde, han holdt
Elskerinde og han bar en Orden. Han bliver ogsaa taget ordentlig i
Skole af sin Kæreste, den virkelig rene og højsindede Kvinde,

— og saa skilles de.

I den nyeste svenske Literatur skildres den unge Retnings
Forkæmpere da altsaa kun som Bedragere, der bedrage andre og
sig selv. Vover man at sige andet om nogen af dem, faar man
straks en Lektion om gensidig Beundring o. dsl. At de selv
udtale sig kritisk og alt andet end skaansomt om den Retning, de
tilhøre, er maaske godt, for saa vidt som det viser en ærlig
Stræben efter at naa til Klarhed over Maal og Midler, men det
gale er, at de nedsætter deres Kaldsfæller i det offentlige
Omdømme og at de gør Almenheden led ved deres indbyrdes
Kævlerier.

Vil man endelig tale om Partier i den svenske
Skribentverden, maa man i det mindste indrømme, at der er omtrent
lige saa mange Partier som Forfattere.

*



* *

Jeg ved ikke, om Karl Snoilskys nyere Digtninger er
kendte i Danmark. Det vides vel i alt Fald, at, siden han brød
med alle sine tidligere stockholmske Forbindelser, har hans
Digtning faaet et helt andet Præg end før. Livet har udvidet hans
Syn og givet hans Sang nyt Indhold. Der er her ikke Tale om
Frafald fra tidligere Idealer, men kun om Udvikling. Tidens
store Spørgsmaal, har paatrængt sig ham, og nu stræber han ved
sin Sang at skabe Fred mellem Partierne og Venskab og
Ligefremhed mellem høje og lave. Nu er det hans varme Attraa, at
hans Digtning skal bane sig Vej dybt ned i Samfundet; han har
«n aabent udtalt Tendens, den samme, der har givet de fleste
af den unge Digterskole Pen i Haand.

Snoilsky er bleven Demokrat ude i Livet. National har
han altid været, men ogsaa hans Kærlighed til Hjemlandet har,
medens han færdedes blandt fremmede, faaet et mere hjærtevarmt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 16:59:55 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0668.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free