Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Prof. Fr. Nielten: Frelsens Hær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
levet adskillige »réveils«, fremkaldte ved engelske Prædikanter, tog
vel i det hele venlig mod Frelseshæren; men en stor Del af
Ge-néves radikale Indbyggere kom i Bevægelse paa Grund af det
stærke Sprog i de Plakater, i hvilke Marechalinden forkyndte
Staden Krig. Regeringen formanede forgæves til Ro under
Henvisning til den ved Grundloven sikrede Religionsfrihed. Pøblen
stormede det Lokale, hvor Hæren holdt sine Møder, og i to Dage
lignede Genéve en Stad i Oprør. For at bringe Rolighed til
Veje besluttede Regeringen i forskellige Nabokantoner, vistnok
ikke i den bedste Overensstemmelse med Grundloven, at forbyde
Hærens Forsamlinger; og Marechalinden blev, ligesom ti Aar
tidligere den katolske Biskop Mermillod, udvist af Staden. I Calvins
og Rousseaus-By vilde man lige saa lidt taale Protestantismens
Karikatur som Ultramontanismen. Ligesom Mermillod i sin Tid
tog Ophold i Ferney for at trodse Genéve, drog Marechalinden til
Lausanne, hvor hun i Stilhed fortsatte Krigstilberedelserne. Men
medens hun i al Hemmelighed holdt sine Møder, udsendte en
anden Kvinde, Grev Agenor de Gasparins Enke, et lille
Flyveskrift, som øjeblikkelig berøvede Frelseshæren al Sympati i de
pietistiske Kredse. Grevinden, der er en af Lederne for disse,
paaviste, med Hærens »Orders and regulations« i Haanden, dens
Slægtskab med Jesuitismen; og dermed var Slaget tabt i Schweiz.
Da den evangeliske Alliance i Fjor holdt Forsamling i København,
havde en af Hærens Officerer givet Møde for at opfordre Alliancen
til at henvende sig til den schweizerske Regering med en
Formaning til ikke at krænke Religionsfriheden ved ulovlige Forbud
mod Frelseshærens Virksomhed. HansMission lykkedes imidlertid kun
halvt, fordi Alliancens Medlemmer gennemgaaende kun havde liden
Sympati for Hæren. Siden ere Bestræbelserne for at vinde Fodfæste
i Schweiz fortsatte, men uden Held. De radikale og pietistiske
Schweizere mødes i en Betragtning af Frelsens Hær som en Karikatur
af det hellige, som lige umenneskelig og ukristelig. Derfor hedder det
ikke uden Grund i den sidste Beretning: »Dette Aars Historie er
for Schweizes Vedkommende en lang Fortælling om fortvivlet
Kamp imod den bitreste Modstand.«
Men i en anden Verdensdel, under langt større Forhold,
har Hæren faaet Oprejsning for Nederlagene i Frankrig og Schweiz.
I Indien, dette Brændpunkt for hele Kristenhedens missionerende
Virksomhed, har ogsaa denne indre Mission prøvet sine Kræfter
som ydre Mission. Fremgangsmaaden har imidlertid været ganske den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
